Viser opslag med etiketten Blogtanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blogtanker. Vis alle opslag

mandag den 24. februar 2014

Kender i Mette fra Blogvision.dk? Hun er et bekendtskab værd.

Man skulle tro, jeg havde glemt min blog.
Det har jeg ikke. Jeg er blevet beriget med meget arbejde. Og jeg nyder det.

Men så er der en herlig kvinde ved navn Mette, så ind imellem prikker lidt til mig. Senest har hun "tvunget" mig til at modtage hendes nyhedsbrev fra hendes nyeste ide, blogvision.dk.

Mette er en kvinde med mange jern i ilden og mange gode ideer. Hun har skabt mange gode sider på facebook og rundt omkring på internettet. Dansk lchf nyt, lchf-grupper med mange 1000 danske lchf'ere i, og sikkert meget andet.

Da jeg stødte på hende første gang var det via en steviablog hun havde lavet, hvor hun eksperimenterede med steviaplanten. Så opdagede jeg mange andre sider hun havde lavet, hvor hun ville finde ud af om man kunne leve af at blogge. Disse første forsøg var meget primitive og lå på blogspot.

I disse dage har hun lanceret en ny ide. blogvision.dk. En side hvor hun vil styrke os bloggeres viden og fremgang. Jeg skyndte mig selvfølgelig at melde mig til (jeg ved jo, at det plejer ikke at være helt dumt, hvis Mette har en finger med i spillet). Straks fik jeg en mail, hvor jeg skulle bekræfte, at jeg var sikker på, at det var mig, der var mig, og så kom den. Guldkornsbogen. Bogen der har fået min blog til at rangere på 3. pladsen på google ved en simpel søgning på lchf fastelavnsbolle.

Jeg sad på arbejdets toilet og kunne ikke vente med at læse hvad hun nu havde fundet på. Drønede hjem fra jobbet, læste bogen en gang til, og så til kontroltårnet for bloggen. Det skulle alligevel komme an på en prøve. Ca 10 minutters arbejde efter Mettes anvisninger og så et resultat så heftigt.

Hop selv ind til Mette og skriv jer op til hendes nyhedsbrev, så i også kan få optimeret jeres blog og derved få flere læsere og derved tjene lidt ekstra på alt det arbejde i gør.


Her ser i den skønne Mette fra blogvision.dk.
Her ser i den skønne Mette fra blogvision.dk.


søndag den 12. februar 2012

Madstafet.

Jeg har meldt mig til en madstafet hos Nina. Men jeg har ikke gjort noget ved det. Eller jo det har jeg faktisk. Jeg har købt de ingredienser jeg fik af Fenja. Har nedstirret dem i 14 dage. Har set på at en mango døde, så da jeg endelig havde fået mod på at gøre noget ved den, var den DØD med DØD på. Så den fik fuglene, og jeg fik sendt manden afsted efter en ny. Så skulle den jo ligge på bordet indtil den var moden. Men nu er der slet ikke flere undskyldninger, for maden er lavet og billederne ligger på kameraet. Så første indledende indlæg er allerede på madbloggen og imorgen kommer resten af det.

Så nu er der vist kun tilbage at sige

Undskyld for at jeg er en doven blogger.

Faktisk havde jeg lovet mig selv at jeg ville skrive et indlæg på hver blog mindst en gang i ugen, men jeg har bare været doven. Først skulle jeg over juleferien, så skulle jeg have styr på a-kassen (og der var virkelig meget papirarbejde) og så har jeg faktist også haft travlt med at søge job. Men nu er jeg her igen, og nu lover jeg jer alle at jeg skriver mindst 1 indlæg i ugen på hver blog.

Håber i stadig hænger ved.

onsdag den 7. december 2011

7. dec.

 

Nogle nisser holder man bare mere af end andre. Disse to er et par dejlige af slagsen, som jeg har fået forærende. Eller faktisk var det min tidligere nabo der sagde “Skal du alligevel ikke på genbrugspladsen? Så kan du måske tage denne sæk med. “ Og jeg tror nok, mine øjne var ved at trille ud, da det gik op for mig, at det var ene nisser og julepynt. Så jeg spurgte om jeg måtte tage noget af det selv. Jo jo. Faktisk kom der stort set intet på genbrugspladsen det år. Så disse to minder mig altid om min dejlige tidligere nabo.

002003004

søndag den 20. november 2011

Follow my blog with Bloglovin

Tester lige noget nyt, Ved ikke om jeg får det til at virke.

tirsdag den 1. november 2011

Arbejdsløs bjørn er på vej i hi… Eller noget ;)

Jeg går rundt i tiden og er lidt øv. Føler mig som om jeg er på renden af noget influenza hele tiden. Chaiselongen forsøger at sluge mig med hud og hår. Den og tv’et har indgået en pagt, om at gøre hvad de kan for at jeg er inaktiv.

Så pludselig (Den havde i nok ikke set komme) ligger jeg bare der foran tv’et, hygger med alt muligt snask, begraver mig i pc’en og glemmer helt at der er en verden udenfor.

Men nu skal det være slut. Min blog skal passes, min opvask skal tages, min have skal gøres vinterklar, jeg skal have slidt lidt mere på mine vandrestøvler og jeg skal igang med noget seriøst jobsøgning igen.

Så LIGE NU trækker jeg mig selv op ved håret,… og smutter sgu lige ind og ser om der er noget i fjernsynet.

onsdag den 28. september 2011

Jeg bliver klogere

I den sidste tid har jeg lært følgende:

Man skal ikke stole på en dyrehandler, og især ikke når hun tager den mindste marsvineunge og siger den er 8 uger. NEJ det var den ikke. 193 gram og ca 2-3 uger. Alt for lille til at flytte hjemmefra. Men det gjorde den. Og jeg handler aldrig mere med dig, din dumme uetiske dyrehandler. Ikke så meget som en krone skal du tjene på mig igen.

Københavnske p-vagter er ikke at spøge med. Og når du har flyttet bilen 100 meter, så skal du altså betale på ny og ikke regne med at de godtager, at du allerede har fået en p-bøde, for det var jo ikke på den samme vej vel. Og svenske biler kan godt få danske p-bøder.

Brænde er tungt, og uanset hvor mange gange du overbeviser dig selv om at det er sundt at flytte rundt med det, så er det bare enormt hårdt i hele kroppen. Men det bliver jo dejlig varmt til vinter, hvis det er på lager.

Marsvineunger på 3 mdr er ikke små søde nuttede babyer, og skulle du få sådan en tilbudt, så vær lige klar over at det er et kæmpe svin på 1 kg.

Sønnike er umiddelbart en fornuftig ung mand, også når man har ham med i byen. At papmoderen så er ved at blive så gammel, at hun ikke kan holde til den lyse morgen mere, det snakker vi ikke så højt om.

Man skal huske at gå på foas hjemmeside og sende sit ydelseskort ind i tide, hvis man gerne vil have penge til den første. Samtidig skal man huske at gå på afs hjemmeside og melde sig fortsat ledig hver eneste uge. Også selvom man har travlt.

Ens venner fra Danmark kan stadig ringe og spørge om man giver aftenskaffe, og når man så bor så langt væk giver det en længere tid til at ordne huset inden de kommer.

Man skal huske at købe pålæg ind en gang i mellem, det køber ikke sig selv. Desværre.

lørdag den 23. juli 2011

Føler mig stadig rystet.

Jeg forstår stadig intet. Men rystet i min grundvold er jeg.
Det kunne lige så nemt have været vores søn, som var på Utøya.

Tårerne er tæt på og jeg orker ikke at skrive mere. Giver ordet til 2 øjenvidner, som slap væk.

http://prableen.origo.no/-/bulletin/show/672218_helvete-paa-utoeya

http://kamzy.no/2011/07/23/den-verste-dagen-i-mitt-liv/

Hvor er ham der skulle styre?

Hvad er det der sker i verdenen i disse dage?
Oversvømmelser, tørker og nu også terror lige om hjørnet.


Jeg mangler ord.
Tror det er godt vi er ved at flytte ud i skoven.

mandag den 16. maj 2011

Back!!!

Så føles det endelig som om det er blevet normal hverdag igen.
Et kort øjeblik rystede jorden under vores sundhed, og jeg var chokeret i lang tid. Men nu er alt vist normalt igen. Eller ihverfald så normalt som det kan blive hjemme hos os.

Så om lidt kommer alle de indlæg væltende som jeg ligger inde med.

mandag den 18. april 2011

Virkeligheden tager min tid.

Der er sket noget der ude i den store virkelighed som tager al min tid.

Jeg vender straks tilbage med en del lovede indlæg, så snart virkeligheden falder på plads igen.

onsdag den 13. april 2011

Pakke, pakke, pakke.

Ja så pakes huset sammen igen.

Hullet i brændekomfuret er lappet, sengetøjet rykket af og gulvene støvsuget. En dejlig ferie er overstået.

Med hjem har vi ro i hovedet efter en uge i skovens dybe ro. Og en masse billeder til blogindlæg, som ikke kan uploades herfra.

Vi ses derhjemme.

lørdag den 9. april 2011

Puha for et par dage.

Ja så går den vilde hverdag i Sverige med både positivt og negativt.

Igår startede dagen med at jeg skræmte en hare op lige uden for das-døren. Skønt. Men jeg har røv meget allergi og er nødt til at tage medicin. Øv.

Skorstensfejeren havde meldt sin ankomst. I følge vores beregninger 2 år for tidligt, og det troede han heldigvis på, for der er igen faldet pus ned inde i brændekomfuret så der er et stort hul. Så nu ved vi godt hvad der skal laves den sidste dag her oppe.

Vi kørte på handel med naboens trailer, hvor vi så en masse rådyr og enormt mange traner på markerne langs vejen. Smukt smukt.

Jeg købte en berliner på tanken, og den var både gammel og tør, og den lækre creme de putter i her oppe, ja den var sur. Øv. Til gengæld var det super tilbud på oksekød og røget laks i supermarkedet. Lækkert.

På vejen hjem lå der pludselig et træ over vores vej. Det var bare væltet. Ikke dagen før hvor der havde været vind af 20 m/sek, nej i det fineste vejr med let vind. Der var heldigvis allerede en mand igang med en motorsav, så 5 minutter efter kunne vi passere. Så slap vi for at bakke med trailer. Fornemt…

Senere på dagen var vi i svømmehallen og jeg fik svømmet 50 baner. Det er jeg godt tilfreds med. På vejen hjem var der igen væltet et træ ned over vejen, så vi måtte bakke derfra, og køre en anden vej hjem. Vi må vist snart til at køre rundt med en motorsav fast i bagagerummet. Jeg lærer bare aldrig at bruge sådan en.

Dagen idag startede med en totalt blå himmel og en dejlig sol vi kunne ane over trætoppene. Jeg stod i soveværelsesvinduet, da det gik op for mig at der manglede noget. Mig ud i haven og tjekke. Jo rigtig nok. Der var fjernet en jydepotte og 2 farverige træfugle købt hos en lille snedker i lokalområdet. Rundt i kældre og udhuse. Nej intet andet var væk. Mystiske tyve som åbenbart er interesseret i havepynt i lavprisklassen.

Forkælede os med at tage på loppemarked og finde nogle nye gamle ting, som heller ikke kostede en formue. Der købte jeg en bog og opdagede først da jeg kom hjem, at det var 3. bind i en serie. Nå den kan vel læses alene, ellers må jeg på biblioteket efter de 2 første.

Og internettet kører en sko en støvle, så billeder af de lækre loppefund må i lige vente med til jeg er nået hjem til DK. På trods af kontakt til kundeservice idag med lange tekniske ting på computeren, så har det aligevel ikke hjulpet, og vi bliver smidt af meget oftere end før.

Sidst men ikke mindst bagte jeg en meget lækker højkalorierig kage som virkede helt forkert. Den skal vist testes derhjemme i en rigtig ovn. Kagen gjorde dog, at jeg følte behov for en cykeltur på vores dejlige genbrugscykler. Afsted kom hun, fik cyklet 4½km og så faldt den ene pedal af. Så er der godt nok langt hjem. Heldigvis hørte manden da telefonen i 3. forsøg.

Så nu går jeg snart i seng, trækker dynen langt op over hovedet og håber på dagen i morgen er meget bedre.

fredag den 8. april 2011

Åhh det driller.

Fik ændret til et lidt mere forårsagtigt design.
Vi har længe haft store flokke af fugle, der er vendt tilbage til Thy. Og hvor er det herligt.

Men resten herinde driller. Jeg må ikke lægge billeder ud til jer, og jeg opdagede jo lige at der var billeder af kaktusser i blomst, foråret i den svenske have, en forbryder vi har haft besøg af og RØD.

Så der venter jer 4 indlæg lige så snart forbindelsen eller noget ikke driller.

Men så kan jeg jo i mellemtiden spørge om der er noget bestemt i har lyst til at høre om her oppe fra Sverige??? Jeg sidder jo ofte og skriver ud fra det jeg lige nu ser og synes er interessant, men det kunne være dejligt at blive udfordret lidt. Hvad vil du gerne vide, hvad har jeg glemt at fortælle, hvilke billeder vil du se? Er det om Sverige, Thy, min forberedelse til lange vandringer eller mine små nørklerier...

Ordet er frit.

søndag den 13. marts 2011

Blogroderi.

Jeg havde jo først startet en blog som hed livets gang på Bækgaard. Men den blev ikke vedligeholdt, og der var ikke rigtig noget fokus for den. Så nu har jeg, ved hjælp af Madames instruktioner, fået først eksporteret den og nu importeret den. Derefter har jeg været ved at plukke lidt i den gamle blogs indlæg, og har sat dem ind i starten af denne blog, så hvis du finder meget gamle indlæg med meget stor frekvens så er det altså derfor. For nu skal den anden forsvinde helt.

mandag den 21. februar 2011

BØH!!!!!

Ja, der er liv endnu. I blev ikke forskrækkede vel.

Det har været en rigtig lang vinter med sygdom hos alle mine nærmeste og hos mig selv. 2 flytninger er også klaret, desværre bare ikke vores egen.

Men nu er vinteren vist ved at forsvinde. Den første erantis er plukket ind i sidste uge, og ja ja nu er der så sne og frost igen, men ikke inden i mig. Der brænder der en ild så stærk. Så nu er jeg her igen.

Jeg har taget en gammel ide frem og pudset den af. Har altid drømt om at gå. Bare gå og gå og gå. Ville en overgang rejse til skagen og starte min vandring, og så se hvor langt jeg ville nå ned langs kanten af jylland. Men det er ikke rigtig blevet til noget. For så mødte jeg jo min mand, og der gik rimelig meget hygge og hverdag i den ret hurtigt. Indimellem har jeg drømt om bare at tage tornysteret på ryggen og bare gå. Langs kysten, Bornholm rundt, til Santiago. Vejene er mange, og de ligger lige foran os.

Men nu trænger jeg til at gøre noget for mig selv. Så jeg har besluttet at nu gør jeg det bare. Hvorfor vente til jeg bliver pensionist og måske er slidt ned. Hvorfor skal livet altid først begynde, når jeg har tabt 5 kilo, fået solgt huset, til næste år... Nu skal det være, de dårlige undskyldninger må passe sig selv, for jeg vil leve livet nu.

Så jeg er begyndt at gå. Indtil videre ca hver anden dag ca 3-4 km. Inden alt for længe skulle det gerne hedde 5-6 km 5 dage i ugen. Til sommer hedder det hærvejen så lang tid jeg kan afsætte, 20-25 km om dagen. Til næste sommer hedder det caminoen på pilgrimsvandring mod Santiago og sankt Jakobs rester.

Og jeg er så heldig at jeg har en følgesvend. En veninde træner inde i byen, jeg træner her ude på landet, og hun er allerede langt foran mig. Til sommer følges vi ad der ud af, og vi glæder os til det hedder Frankrig-Spanien næste sommer.

søndag den 15. august 2010

Gåsesang!

Sommeren går på hæld, og jeg er tilbage på min pind.

Sommeren er gået med en super dejlig ferie med vores nærmeste venner, et bryllup der blev forbigået i stilhed, en 40-års fødselsdag der blev fejret med et brag af en fest, totalt ro og afslapning i haven og masser af god mad, elgture i stille morgener, fisketure, haveoprydning, loppemarkeder og alt muligt andet godt. I skal nok få lov at se et par billeder derfra men ikke idag.

Efteråret står derude og banker på. Ca 2000 gæs (hvis det kan gøre det, tror jeg) samles i disse dage lige rundt om vores hus. Flyver frem og tilbage i de flotteste v-formationer, mens de kalder højlydt på de andre. De leder efter marker der er høstet, så de kan forsyne sig inden rejsen sydpå.

Pindsvinet løber op og ned ad gangen i stalden med hø til dens vinterhi. Vi håber ikke, den bliver skræmt væk af vores rumsteren rundt. Jeg må hellere gå ud og tjekke om der er mere kattemad til den. Bare ikke det trækker mus og rotter ind.

sverige090710 001

 

Billedet er fra en fisketur i sommers på Räntemålagård, Sverige

lørdag den 12. juni 2010

Mad og økologiske overvejelser.

 

Jeg er syg idag. Ja jeg er blevet spist af en myg, som (ifølge lægen) havde glemt at vaske hænder. Så min venstre læg er nu kæmpe stor, rød og mega øm, hver gang jeg har været i hvile lidt. 10 minutter uden gang og jeg kan næsten ikke komme i gang igen.

Men når man er syg og skal holdes i ro uden at være syg og slap, så kan man nå at finde en masse spændende på nettet.

Jeg faldt over denne blog, som linkede til en helt speciel film. foodinc

Ja det er bare Food Inc. men efter at have set den, mener jeg at alle mennesker burde se den. Den sætter virkelig nogle tanker igang om den massive masseproduktion af fødevarer, som vi har fået stablet på benene i vores tid.

Pludselig bliver man glad for at modtage sine kasser fra aarstiderne.com selv om de er lidt dyre, at man køber meget af sit kød og fisk direkte fra producenten og at man har en lille have, hvor der står lidt rabarber og krydderurter til eget brug.

Ja jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg selvfølgelig ikke køber uøkologisk og sukkerstads og andre upolitisk korrektheder, men sådan er det ikke i virkeligheden. Men jeg prøver, og jeg bliver bedre og bedre til det.