Sikke en dejlig dag det har været idag.
Det skønneste forårsvejr.
En jobsamtale med efterfølgende aftale om at jeg har job i 8 uger til sommer.
Og stegt flæsk til aftensmad.
Så kan det vist ikke blive ret meget bedre.
Sikke en dejlig dag det har været idag.
Det skønneste forårsvejr.
En jobsamtale med efterfølgende aftale om at jeg har job i 8 uger til sommer.
Og stegt flæsk til aftensmad.
Så kan det vist ikke blive ret meget bedre.
Hurra hurra hurra.
Ja altså for at mine forældre rendte ind i hinanden på det rette tidspunkt og skabte dejlige mig. TAK.
Det har været min fødselsdag hele dagen, og jeg er bare blevet forkælet. Har fået ½ år "Q" sendt til døren af min moder, og manden lod mig gå i undertøjsbutikken og bestille lige præcis det jeg havde lyst til. Det er lyseblåt og jeg glæder mig til det ankommer i rette størrelse.
Morgenen sørgede jeg selv for at gøre hyggelig. Se selv.
Så havde jeg bestilt chokoladekage til eftermiddagskaffen efter specialopskrift, og andesteg til aftensmad med broccolimos. Uhmm det var fantastisk. Ellers har vi bare slappet af, spillet kort, set rejseholdet og så kiggede naboen ind til kaffetid. Det var hans held.
Kagen er der ikke meget tilbage af, for den var rigtig god. Opskrift og billede kommer på madbloggen i morgen.
En lille pudsig ting er at mine forældre altid har fortalt mig at de første 12 år af mit liv var der altid snestorm på min fødselsdag. Da boede vi nemlig på Bornholm. Nu i år startede dagen med den fineste klare himmel og høj solskin hele dagen. Vi kørte så en lille tur inden aftensmaden, og inden vi nåede hjem både stormede og sneede det. Så der er et tyndt hvidt lag overalt derude. Herligt at mine forældre igen får ret. Der er bare snestorm på min fødselsdag.
Og nu vil jeg liste ind i stuen, sætte mig med en kop te og resten af kagen og en gyser eller to. Der skal da være lidt goder ved at have fødselsdag fredag den 13.
Jeg går rundt i tiden og er lidt øv. Føler mig som om jeg er på renden af noget influenza hele tiden. Chaiselongen forsøger at sluge mig med hud og hår. Den og tv’et har indgået en pagt, om at gøre hvad de kan for at jeg er inaktiv.
Så pludselig (Den havde i nok ikke set komme) ligger jeg bare der foran tv’et, hygger med alt muligt snask, begraver mig i pc’en og glemmer helt at der er en verden udenfor.
Men nu skal det være slut. Min blog skal passes, min opvask skal tages, min have skal gøres vinterklar, jeg skal have slidt lidt mere på mine vandrestøvler og jeg skal igang med noget seriøst jobsøgning igen.
Så LIGE NU trækker jeg mig selv op ved håret,… og smutter sgu lige ind og ser om der er noget i fjernsynet.
| Den evige to'er. |
| Lille let efterårshue til mig selv. |
| Køkkenhåndkædet som BARE lige mangler en frihåndskant i hækling. Moar, hvorfor er du få langt væk??? |
Ja så var det ligesom vores bryllupsdag. Min den aller første af slagsen. Vel årets mest romantiske dag, altså lige bortset fra Walentins dag. Og man skal give hinanden store gaver, ud at spise og alt muligt.
Store gaver var der bestemt også. Dagen før hentede vi en dejlig svensk volvo, så vi er helt klare til at flytte ind lige om snart. Ja manden flyttede faktisk fra mig dagen før, men det er en helt anden historie.
Dejlig voldsom volvo som kan holde os kørende i et par år, vil jeg tro. Og en halv brugt bil er vel en meget romantisk gave ikk’?
Næste morgen vågnede jeg så med mareridt, og måtte da lige starte dagen med at græde ud ved mandens skulder. Ville lave noget lækker morgenmad til os, brunch med det hele, men nej. Så gik komfuret i stykker. Den sprang den ene sikring efter den anden, og vi måtte undvære morgenmad. Vi tog det med et smil og et “Hvad gør vi nu, lille du?” Hurra for brændekomfuret.
Jamen så kunne vi køre ind i svømmeren og tage os et bad (der er jo hverken varmt vand eller brus her i Sverige), men nej. Der var tilsammen 22 sek. i vores pungen og alle konti var ribbede pga den herlige volvo. “Jamen så tager vi bare et klip på 10-turskortet.” Hmm, nej for der var kun 1 klip tilbage, hvem fanden går og bruger af dem???
“Jeg bager lige et brød.” sagde den geniale (læses som undertegnede) men nej. Der var ikke mere mel. Og desuden var det ikke så tillokkende at skulle have tændt op. Så her sad vi svedige i 30 graders varme og havde ingen penge, ingen komfur, ingen brød og ingen mel.
Så dertil kan kun siges “Tillykke med bryllupsdagen, skat. Jeg elsker dig helt vildt og glæder mig til vi er flyttet helt herop lige om lidt. Sammen klarer vi ALT.”
Forresten kom manden med en pose colaflasker vi bare kunne få vekslet, så vi kom i bad. Og vi fik også tændt op senere på dagen, så vi fik også mad uden at dø af varme.
![]() |
| Her ser man jo tydeligt hvor travlt jeg har. |
Her er så en stor hjørnemark bag huset.
Og lige en mindre mark på den anden side af vejen. Naturligt kredset ind af bækken og en vej der kun bruges af folk med ærinde, da den ende som grusvej.
Efter haven er der en lille klat træer, og der er bækken som afgrænser vores grund.
Fyrrum som bliver belagt med blå mosaik på gulvet, får malet loftet hvidt og får lyse vægge. Der bliver plads til vaskemaskine og tørretumbler oven på skuffemoduler magen til køkkenet. Fyrrummet er forbindelsesled mellem stald, køkken og badeværelse.
Stald og lade. Stalden er idag indrettet til geder/får, og loftshøjden er ikke høj nok til hest. Der kan dog bygges hesteboks for egen regning i laden.
Køkkenet med amerikaner køleskab og 5 blus på gaskomfuret. Opvasker følger ikke med i lejemålet.
Badeværelse med loft i kip, dobbelt brus og spa med plads til 3 voksne der kan lide hinanden.
Så kommer der lige lidt billeder indefra vores stuehus.
Soveværelse og stue.
Værelse, disponibelt rum og forgang.
Der er adgang til forgang og værelse i den ende af stuen, hvor brændeovnen står. Forgang får fliser som ses i hjørnet, og hvide panellofter somi stuen. Disponibelt rum ligger bag soveværelset og må renoveres for egen regning. Vi havde selv tænkt walk-in closet.
Her kommer lige lidt billeder fra Huset i Hou.
Huset set udefra.
Haven.
Interesserer det dig ikke så spring videre. Men næste indlæg er altså huset udenfor.
Der er sket noget der ude i den store virkelighed som tager al min tid.
Jeg vender straks tilbage med en del lovede indlæg, så snart virkeligheden falder på plads igen.
Ja så pakes huset sammen igen.
Hullet i brændekomfuret er lappet, sengetøjet rykket af og gulvene støvsuget. En dejlig ferie er overstået.
Med hjem har vi ro i hovedet efter en uge i skovens dybe ro. Og en masse billeder til blogindlæg, som ikke kan uploades herfra.
Vi ses derhjemme.
Ja så går den vilde hverdag i Sverige med både positivt og negativt.
Igår startede dagen med at jeg skræmte en hare op lige uden for das-døren. Skønt. Men jeg har røv meget allergi og er nødt til at tage medicin. Øv.
Skorstensfejeren havde meldt sin ankomst. I følge vores beregninger 2 år for tidligt, og det troede han heldigvis på, for der er igen faldet pus ned inde i brændekomfuret så der er et stort hul. Så nu ved vi godt hvad der skal laves den sidste dag her oppe.
Vi kørte på handel med naboens trailer, hvor vi så en masse rådyr og enormt mange traner på markerne langs vejen. Smukt smukt.
Jeg købte en berliner på tanken, og den var både gammel og tør, og den lækre creme de putter i her oppe, ja den var sur. Øv. Til gengæld var det super tilbud på oksekød og røget laks i supermarkedet. Lækkert.
På vejen hjem lå der pludselig et træ over vores vej. Det var bare væltet. Ikke dagen før hvor der havde været vind af 20 m/sek, nej i det fineste vejr med let vind. Der var heldigvis allerede en mand igang med en motorsav, så 5 minutter efter kunne vi passere. Så slap vi for at bakke med trailer. Fornemt…
Senere på dagen var vi i svømmehallen og jeg fik svømmet 50 baner. Det er jeg godt tilfreds med. På vejen hjem var der igen væltet et træ ned over vejen, så vi måtte bakke derfra, og køre en anden vej hjem. Vi må vist snart til at køre rundt med en motorsav fast i bagagerummet. Jeg lærer bare aldrig at bruge sådan en.
Dagen idag startede med en totalt blå himmel og en dejlig sol vi kunne ane over trætoppene. Jeg stod i soveværelsesvinduet, da det gik op for mig at der manglede noget. Mig ud i haven og tjekke. Jo rigtig nok. Der var fjernet en jydepotte og 2 farverige træfugle købt hos en lille snedker i lokalområdet. Rundt i kældre og udhuse. Nej intet andet var væk. Mystiske tyve som åbenbart er interesseret i havepynt i lavprisklassen.
Forkælede os med at tage på loppemarked og finde nogle nye gamle ting, som heller ikke kostede en formue. Der købte jeg en bog og opdagede først da jeg kom hjem, at det var 3. bind i en serie. Nå den kan vel læses alene, ellers må jeg på biblioteket efter de 2 første.
Og internettet kører en sko en støvle, så billeder af de lækre loppefund må i lige vente med til jeg er nået hjem til DK. På trods af kontakt til kundeservice idag med lange tekniske ting på computeren, så har det aligevel ikke hjulpet, og vi bliver smidt af meget oftere end før.
Sidst men ikke mindst bagte jeg en meget lækker højkalorierig kage som virkede helt forkert. Den skal vist testes derhjemme i en rigtig ovn. Kagen gjorde dog, at jeg følte behov for en cykeltur på vores dejlige genbrugscykler. Afsted kom hun, fik cyklet 4½km og så faldt den ene pedal af. Så er der godt nok langt hjem. Heldigvis hørte manden da telefonen i 3. forsøg.
Så nu går jeg snart i seng, trækker dynen langt op over hovedet og håber på dagen i morgen er meget bedre.
| 4 spejderbøger jeg har kigget efter i ca 15 år. |
| En hel skålfuld flamingo og de dejligste bøger. |
Nu er det så nu. Der skal tælles og tælles.
Jeg er kommet til at melde mig til et arrangement via min arbejdsplads, hvor jeg forpligter mig til at gå 10.000 skridt om dagen. I 3 uger!
Først jeg så opslaget på opslagstavlen, så jeg det som at det var et mål at komme til at gå 10.000 skridt og hvis jeg lige nåede at betale 50,- inden jeg gik hjem, så var jeg med og fik en skridttæller af min personaleforening til en værdi af 189,-. Ikke meget betænkningstid, inden jeg gik hjem, havde jeg lånt mig frem til at kunne betale.
Men jeg havde jo ikke lige nærlæst, hvad det drejede sig om. Jeg forpligtigede mig til at gå 10.000 skridt i gennemsnit om dagen i 3 uger. Ellers ville min gruppe jo aldrig vinde de 50.000,-.
Og sidst jeg fik ny mobil var der indbygget skridttæller, og jeg kan fortælle at med min almindelige daglige husførelse og arbejde, så har jeg ikke været oppe over 10.000 en eneste gang. Ja faktisk slet ikke i nærheden af det. Efter jeg er begyndt at træne til caminoen, har jeg gået over 10.000 en enkelt gang. Så det er noget af en udfordring jeg har fået meldt mig til.
Men jeg er på, og idag startede jeg dagen med at gå 6 km inden morgenmaden. Så jeg har allerede præsteret 7800 skridt og har fået ømme fødder. Min vabel fra igår (6,4 km) er heller ikke blevet mindre. Og så lige en aftenvagt, så er den vist hjemme.
| Samarbejde omkring det at piske flødeskum til hans fødselsdagslagkage. Jo der er fremtid i de to. |