Viser opslag med etiketten Blog.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blog.. Vis alle opslag

mandag den 24. februar 2014

Kender i Mette fra Blogvision.dk? Hun er et bekendtskab værd.

Man skulle tro, jeg havde glemt min blog.
Det har jeg ikke. Jeg er blevet beriget med meget arbejde. Og jeg nyder det.

Men så er der en herlig kvinde ved navn Mette, så ind imellem prikker lidt til mig. Senest har hun "tvunget" mig til at modtage hendes nyhedsbrev fra hendes nyeste ide, blogvision.dk.

Mette er en kvinde med mange jern i ilden og mange gode ideer. Hun har skabt mange gode sider på facebook og rundt omkring på internettet. Dansk lchf nyt, lchf-grupper med mange 1000 danske lchf'ere i, og sikkert meget andet.

Da jeg stødte på hende første gang var det via en steviablog hun havde lavet, hvor hun eksperimenterede med steviaplanten. Så opdagede jeg mange andre sider hun havde lavet, hvor hun ville finde ud af om man kunne leve af at blogge. Disse første forsøg var meget primitive og lå på blogspot.

I disse dage har hun lanceret en ny ide. blogvision.dk. En side hvor hun vil styrke os bloggeres viden og fremgang. Jeg skyndte mig selvfølgelig at melde mig til (jeg ved jo, at det plejer ikke at være helt dumt, hvis Mette har en finger med i spillet). Straks fik jeg en mail, hvor jeg skulle bekræfte, at jeg var sikker på, at det var mig, der var mig, og så kom den. Guldkornsbogen. Bogen der har fået min blog til at rangere på 3. pladsen på google ved en simpel søgning på lchf fastelavnsbolle.

Jeg sad på arbejdets toilet og kunne ikke vente med at læse hvad hun nu havde fundet på. Drønede hjem fra jobbet, læste bogen en gang til, og så til kontroltårnet for bloggen. Det skulle alligevel komme an på en prøve. Ca 10 minutters arbejde efter Mettes anvisninger og så et resultat så heftigt.

Hop selv ind til Mette og skriv jer op til hendes nyhedsbrev, så i også kan få optimeret jeres blog og derved få flere læsere og derved tjene lidt ekstra på alt det arbejde i gør.


Her ser i den skønne Mette fra blogvision.dk.
Her ser i den skønne Mette fra blogvision.dk.


lørdag den 23. juni 2012

Endelig en fridag

Har fået arbejde.
Har i den grad fået arbejde.
Faktisk var det kun meningen at jeg skulle hjælpe lidt til på det lokale hotel i forbindelse med rallyet. Og så skulle jeg have 8 ugers afløsning i hjemmeplejen i lokalområdet. Men de sidste 12 dage har jeg knoklet røven ud af bukserne begge steder.

Så idag nyder jeg solskinnet på min første rigtige fridag i 13 dage. Og selvfølgelig skal dagen fyldes op med rengøring inden der kommer feriegæster i næste uge.

Jubii.
Altså ikke for rengøring og græsklipning og lign nødvendige sager.
Men for de forhåbentlige glade feriegæster som kommer natten til mandag. Glæder mig så meget.

fredag den 16. marts 2012

Jubii…

Sikke en dejlig dag det har været idag.

Det skønneste forårsvejr.

En jobsamtale med efterfølgende aftale om at jeg har job i 8 uger til sommer.

Og stegt flæsk til aftensmad.

Så kan det vist ikke blive ret meget bedre.

søndag den 12. februar 2012

Madstafet.

Jeg har meldt mig til en madstafet hos Nina. Men jeg har ikke gjort noget ved det. Eller jo det har jeg faktisk. Jeg har købt de ingredienser jeg fik af Fenja. Har nedstirret dem i 14 dage. Har set på at en mango døde, så da jeg endelig havde fået mod på at gøre noget ved den, var den DØD med DØD på. Så den fik fuglene, og jeg fik sendt manden afsted efter en ny. Så skulle den jo ligge på bordet indtil den var moden. Men nu er der slet ikke flere undskyldninger, for maden er lavet og billederne ligger på kameraet. Så første indledende indlæg er allerede på madbloggen og imorgen kommer resten af det.

Så nu er der vist kun tilbage at sige

Undskyld for at jeg er en doven blogger.

Faktisk havde jeg lovet mig selv at jeg ville skrive et indlæg på hver blog mindst en gang i ugen, men jeg har bare været doven. Først skulle jeg over juleferien, så skulle jeg have styr på a-kassen (og der var virkelig meget papirarbejde) og så har jeg faktist også haft travlt med at søge job. Men nu er jeg her igen, og nu lover jeg jer alle at jeg skriver mindst 1 indlæg i ugen på hver blog.

Håber i stadig hænger ved.

søndag den 20. november 2011

Follow my blog with Bloglovin

Tester lige noget nyt, Ved ikke om jeg får det til at virke.

tirsdag den 1. november 2011

Arbejdsløs bjørn er på vej i hi… Eller noget ;)

Jeg går rundt i tiden og er lidt øv. Føler mig som om jeg er på renden af noget influenza hele tiden. Chaiselongen forsøger at sluge mig med hud og hår. Den og tv’et har indgået en pagt, om at gøre hvad de kan for at jeg er inaktiv.

Så pludselig (Den havde i nok ikke set komme) ligger jeg bare der foran tv’et, hygger med alt muligt snask, begraver mig i pc’en og glemmer helt at der er en verden udenfor.

Men nu skal det være slut. Min blog skal passes, min opvask skal tages, min have skal gøres vinterklar, jeg skal have slidt lidt mere på mine vandrestøvler og jeg skal igang med noget seriøst jobsøgning igen.

Så LIGE NU trækker jeg mig selv op ved håret,… og smutter sgu lige ind og ser om der er noget i fjernsynet.

torsdag den 15. september 2011

Ups ny blog

Jeg har idag gået og leget med ideen om at tjene nogle penge på at blogge. Og der er ad-sense jo et fantastisk middel. Men jeg gider faktisk ikke have denne blog fyldt med reklamer.

Derfor har jeg lavet en ny blog idag, hvor i fremover kan læse om vores madplaner. Der vil så være reklamer i siden, men det burde ikke forstyrre alverden. Jeg skal i morgen til samtale for anden gang om samme job, og håber på/regner med, at jeg de næste 4-6 uger er fuldtidsbeskæftiget. Og når nu jeg siger fuldtidsbeskæftiget, så mener jeg det. Jeg er nemlig flyttet til Sverige sammen med min mand, og her arbejder man fra 8.00 til 17.00. Dertil skal så ligges 60 km i transport. Derfor har jeg været igang med at planlægge lidt mad til de næste 10 dage. Og det har jeg lyst til at gøre til en blog. Så fremover vil jeg forsøge at ligge vores madplaner ud med jævne mellemrum, ind i mellem vil jeg skrive opskriften eller vise billeder af vore mad.

Madmæssigt er vi to ganske almindelige danskere med lidt stor hang til kød og bacon. Vi spiser lige i underkanten af grønt og fisk. Det meste fisk vi får er røget til frokost isteden for. Og så har vi ca en gang i ugen suppe, æggeret, pandekager eller grød. Vi bager selv en stor del af vores brød og kage. Og jeg er en stor tilhænger af stop spild af mad. Det er vi nødt til, når det skal være billigt. Så alle rester bliver gemt og spist ved et senere måltid.

Og bloggen kan findes på http://voresmadplan.blogspot.com/

Bon appetit.

mandag den 16. maj 2011

Back!!!

Så føles det endelig som om det er blevet normal hverdag igen.
Et kort øjeblik rystede jorden under vores sundhed, og jeg var chokeret i lang tid. Men nu er alt vist normalt igen. Eller ihverfald så normalt som det kan blive hjemme hos os.

Så om lidt kommer alle de indlæg væltende som jeg ligger inde med.

mandag den 18. april 2011

Virkeligheden tager min tid.

Der er sket noget der ude i den store virkelighed som tager al min tid.

Jeg vender straks tilbage med en del lovede indlæg, så snart virkeligheden falder på plads igen.

onsdag den 13. april 2011

Pakke, pakke, pakke.

Ja så pakes huset sammen igen.

Hullet i brændekomfuret er lappet, sengetøjet rykket af og gulvene støvsuget. En dejlig ferie er overstået.

Med hjem har vi ro i hovedet efter en uge i skovens dybe ro. Og en masse billeder til blogindlæg, som ikke kan uploades herfra.

Vi ses derhjemme.

fredag den 8. april 2011

Åhh det driller.

Fik ændret til et lidt mere forårsagtigt design.
Vi har længe haft store flokke af fugle, der er vendt tilbage til Thy. Og hvor er det herligt.

Men resten herinde driller. Jeg må ikke lægge billeder ud til jer, og jeg opdagede jo lige at der var billeder af kaktusser i blomst, foråret i den svenske have, en forbryder vi har haft besøg af og RØD.

Så der venter jer 4 indlæg lige så snart forbindelsen eller noget ikke driller.

Men så kan jeg jo i mellemtiden spørge om der er noget bestemt i har lyst til at høre om her oppe fra Sverige??? Jeg sidder jo ofte og skriver ud fra det jeg lige nu ser og synes er interessant, men det kunne være dejligt at blive udfordret lidt. Hvad vil du gerne vide, hvad har jeg glemt at fortælle, hvilke billeder vil du se? Er det om Sverige, Thy, min forberedelse til lange vandringer eller mine små nørklerier...

Ordet er frit.

mandag den 28. marts 2011

Blogtræf.

Var jo til blogtræf i Aalborg i lørdags, og hold op hvor var det inspirerende.
Jeg selv var ved at gå til af spænding, da jeg ankom. I forvejen havde jeg overvejet nøje om det nu også var noget for mig. Jeg er jo ikke særlig kreativ selv, men synes nu alligevel det kunne være spændende at møde andre bloggere.

Kun 1½ times arbejde.

Jeg kom til en dansesal, hvor luften bare emmede af forventning. Ca 35 kvinder og alskens skønne materialer og ting. Vi startede med en hurtig kop med lidt lækkert til. Derefter gik vi i 6 forskellige workshops, som var meget spændende. Jeg selv nåede at lave et hæklet skindarmbånd hos miss ad, en ugle fik jeg trykket hos kirkeby og et armbånd flettet i papir lavede jeg hos faster mette.

Den her fætter er jeg rigtig glad for.

De andre 3 workshops var stumpwork (hvælvet brodering, ikke lige mig), patchwork-ugler og svampe (små sting i hånden, det har jeg virkelig ikke tålmodighed til) og hækling (og det nåede jeg desværre ikke, min fastelavnskat er nemlig gået i stå ved hovedet, jeg kan ikke læse opskriften og er ikke god nok til at freestyle i vildskab).

Det her har jeg villet lære længe, så det var bare super der var en mulighed for det.
Kan godt lide fornemmelsen af at bruge noget som ellers bare bliver smidt ud.


Tiden løb derudaf, og ret hurtigt var der frokost med trækning af sponsorgaver til alle. Jeg fik en gavepakke fra pandora med en smykkepudseklud, en kuglepen og en nøglesnor. Goodiebag var der også til os alle og den var virkelig fin. Mere om den senere. Vi sluttede dagen af med et fint kagebord. Nøj det var godt.

Hvordan det hele har kunnet lykkes for så få håndører (85,-) det er mig ubegribeligt. Men Lone har brugt tid og kræfter og alt hvad hun havde i sig, for at få det hele til at lykkes. Manden og vennerne var i køkkenet og lokalerne var også ren sponsorering. Imponerende.

Tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag.

lørdag den 26. marts 2011

Blogtræf.

Lige lidt morgenmad og så afsted til det her.
Jeg er vist lidt spændt.




Soyayoghurt med hasselnødder, solsikkerkerner, vindruer, pære og kanel på toppen.

søndag den 13. marts 2011

Blogroderi.

Jeg havde jo først startet en blog som hed livets gang på Bækgaard. Men den blev ikke vedligeholdt, og der var ikke rigtig noget fokus for den. Så nu har jeg, ved hjælp af Madames instruktioner, fået først eksporteret den og nu importeret den. Derefter har jeg været ved at plukke lidt i den gamle blogs indlæg, og har sat dem ind i starten af denne blog, så hvis du finder meget gamle indlæg med meget stor frekvens så er det altså derfor. For nu skal den anden forsvinde helt.

lørdag den 18. december 2010

Ups og hovsa og så lige en opskrift.

Sad lige og opdagede, at jeg i det forrige indlæg havde glemt noget vigtigt. Vi bagte jo. Men fortalte jeg nogensinde hvad vi bagte i??? Eller gav jeg en opskrift på dem???

Vi har jo det smukkeste gamle hvide brændekomfur som bare er eminemt at arbejde ved. Ikke en eneste gang har vi haft tændt op i elkomfuret denne gang. Men hvorfor skulle vi også det. Totalt co2-neutral madlavning i små 3 uger. Spørg lige om samvittigheden er ren. Og der er andre end mig der kan finde nydelse ved sådant noget. Kanelsnegle, pepparkakor i forskellige faconer, grovbrød, landbrød, flutes, havregrynsbrød, eksploderende chokolademuffins, madmuffins. Jo der er blevet indtaget noget bagværk i denne ferie. Men sådan er det, når vi er her oppe om vinteren. Den er jo tændt alligevel.

Det der brændekomfur hedder et vedspis på svensk. Og da vi var ude og kigge på huse ved ejendomsmæglerne i området, undrede vi os grumme over hvad pokker det var. Det stod jo i alle salgsopstillingerne. Til sidst tog vi mod til os og fik spurgt en mægler. “Jo det er sådan en … I ved.” sagde han og stod og fægtede lidt med armene. Og jo vi vidste. For vi vidste jo at ved var brænde. Så måske var det… Ja vi kunne ikke rigtig komme på andre ideer efter hans fantastiske forklaring end at det måtte være en spisekrog i køkkenet lavet af træ. Nogle dage senere så vi så en opstilling, hvor der både var en vedspis og en elspis. Så var vi på den, og glædede os til vi skulle ud at se det første hus. Og hold op hvor vi grinede af os selv, da det gik op for os, hvad det var. Jo det danske sprog og det svenske sprog er ikke helt det samme.

Nå opskriften på de der pepparkakor stammer fra en reklameavis.

Pepparkaksdeg

  • 150 g margarin
  • 2,5 dl brun farin eller strösocker
  • 3/4 dl ljus sirap
  • 1 dl vatten
  • 1 msk mald ingefära
  • 1 msk mald kanel
  • ½ tsk kryddnejlika
  • 1½tsk bikarbonat (tror det er natron)
  • 8-9 dl vete mjöl

Kristyr

  • 4-5 dl florsocker
  • 1 äggvita (jeg anbefaler pasteuriseret)
  • et par dröppar citronsaft eller ättiksprit (hvad er attiksprit? jeg brugte cuba strawberry)

Kog sukker, sirup og vand. Lad margarinen smelte i blandingen. Lad det køle uden omrøring. Tilsæt krydderierne, bikarbonat og ca 7 dl mel. Resten bruges ved udrulning (som hedder utbakning på svensk). Stil dejen koldt natten over pakket i plastfolie. Dejen rulles ud med resten af melet, og det udstikkes figurer eller husdele. Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca 8 minutter, eller bare put dem ind i brændekomfuret og drej pladen hvert 3. minut indtil de har fået en jævn farve. Pisk ingredienserne til glasuren sammen, og dekorer kagerne.

Jeg var ved at fortælle nabokonen, at vi havde pisket rundt i hele Blekinge efter pasteuriseret æggehvide. Hvorfor, spurgte hun. Jamen salmonella og jeg ville ikke slå nogle mennesker ihjel. “Vi har ingen salmonella i Sverige.“ Er det virkelig rigtigt??? Anyone???

onsdag den 8. december 2010

Sverigestossen og hendes frirum.

Så sidder jeg her igen. I min blå og hvidstribede Ikea-chaiselong. Kakkelovnen buldrer og juletræet udenfor har fået lys på. Hyggen spreder sig, og roen forplanter sig langt ind i sindet.

Vi elsker det. Vi elsker dette hus, denne skov, dyrene omkring os og roen.

Ja vi kunne sikkert finde roen på Bækgaard, men vi er nået til en skillevej i vores liv. Vi vil opleve noget andet, udfordre os selv, og leve livet mens vi er unge.

Nå, jeg holder her for nu, men ihvertfald velkommen til mit frirum.