Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

fredag den 1. juli 2011

1 års bryllupsdag.

Ja så var det ligesom vores bryllupsdag. Min den aller første af slagsen. Vel årets mest romantiske dag, altså lige bortset fra Walentins dag. Og man skal give hinanden store gaver, ud at spise og alt muligt.

Store gaver var der bestemt også. Dagen før hentede vi en dejlig svensk volvo, så vi er helt klare til at flytte ind lige om snart. Ja manden flyttede faktisk fra mig dagen før, men det er en helt anden historie.

Dejlig voldsom volvo som kan holde os kørende i et par år, vil jeg tro. Og en halv brugt bil er vel en meget romantisk gave ikk’?

Næste morgen vågnede jeg så med mareridt, og måtte da lige starte dagen med at græde ud ved mandens skulder. Ville lave noget lækker morgenmad til os, brunch med det hele, men nej. Så gik komfuret i stykker. Den sprang den ene sikring efter den anden, og vi måtte undvære morgenmad. Vi tog det med et smil og et “Hvad gør vi nu, lille du?” Hurra for brændekomfuret.

Jamen så kunne vi køre ind i svømmeren og tage os et bad (der er jo hverken varmt vand eller brus her i Sverige), men nej. Der var tilsammen 22 sek. i vores pungen og alle konti var ribbede pga den herlige volvo. “Jamen så tager vi bare et klip på 10-turskortet.” Hmm, nej for der var kun 1 klip tilbage, hvem fanden går og bruger af dem???

“Jeg bager lige et brød.” sagde den geniale (læses som undertegnede) men nej. Der var ikke mere mel. Og desuden var det ikke så tillokkende at skulle have tændt op. Så her sad vi svedige i 30 graders varme og havde ingen penge, ingen komfur, ingen brød og ingen mel.

Så dertil kan kun siges “Tillykke med bryllupsdagen, skat. Jeg elsker dig helt vildt og glæder mig til vi er flyttet helt herop lige om lidt. Sammen klarer vi ALT.”

 

Forresten kom manden med en pose colaflasker vi bare kunne få vekslet, så vi kom i bad. Og vi fik også tændt op senere på dagen, så vi fik også mad uden at dø af varme.

mandag den 23. maj 2011

Rabarber og den lyksagligheder.

Rabarberne for 6 uger siden.
Er i Sverige, ligesom for 6 uger siden. Der tog jeg de fineste billeder af rabarberne, og jeg har lige været i haven og fotografere dem igen. Men overførselskablet ligger hjemme i DK, så billederne kommer først på i morgen.

Men de blev altså til den dejligste rabarbegrød og til de her muffins. Dog uden lakrids. Og de smager fantastisk, lige indtil man kommer ind til noget meget syrligt. Næste gang bager jeg dem med hasselnødder i steden for rabarber.

Billederne kommer tidligst torsdag, da er vi nemlig lige hjemme igen.

lørdag den 9. april 2011

Puha for et par dage.

Ja så går den vilde hverdag i Sverige med både positivt og negativt.

Igår startede dagen med at jeg skræmte en hare op lige uden for das-døren. Skønt. Men jeg har røv meget allergi og er nødt til at tage medicin. Øv.

Skorstensfejeren havde meldt sin ankomst. I følge vores beregninger 2 år for tidligt, og det troede han heldigvis på, for der er igen faldet pus ned inde i brændekomfuret så der er et stort hul. Så nu ved vi godt hvad der skal laves den sidste dag her oppe.

Vi kørte på handel med naboens trailer, hvor vi så en masse rådyr og enormt mange traner på markerne langs vejen. Smukt smukt.

Jeg købte en berliner på tanken, og den var både gammel og tør, og den lækre creme de putter i her oppe, ja den var sur. Øv. Til gengæld var det super tilbud på oksekød og røget laks i supermarkedet. Lækkert.

På vejen hjem lå der pludselig et træ over vores vej. Det var bare væltet. Ikke dagen før hvor der havde været vind af 20 m/sek, nej i det fineste vejr med let vind. Der var heldigvis allerede en mand igang med en motorsav, så 5 minutter efter kunne vi passere. Så slap vi for at bakke med trailer. Fornemt…

Senere på dagen var vi i svømmehallen og jeg fik svømmet 50 baner. Det er jeg godt tilfreds med. På vejen hjem var der igen væltet et træ ned over vejen, så vi måtte bakke derfra, og køre en anden vej hjem. Vi må vist snart til at køre rundt med en motorsav fast i bagagerummet. Jeg lærer bare aldrig at bruge sådan en.

Dagen idag startede med en totalt blå himmel og en dejlig sol vi kunne ane over trætoppene. Jeg stod i soveværelsesvinduet, da det gik op for mig at der manglede noget. Mig ud i haven og tjekke. Jo rigtig nok. Der var fjernet en jydepotte og 2 farverige træfugle købt hos en lille snedker i lokalområdet. Rundt i kældre og udhuse. Nej intet andet var væk. Mystiske tyve som åbenbart er interesseret i havepynt i lavprisklassen.

Forkælede os med at tage på loppemarked og finde nogle nye gamle ting, som heller ikke kostede en formue. Der købte jeg en bog og opdagede først da jeg kom hjem, at det var 3. bind i en serie. Nå den kan vel læses alene, ellers må jeg på biblioteket efter de 2 første.

Og internettet kører en sko en støvle, så billeder af de lækre loppefund må i lige vente med til jeg er nået hjem til DK. På trods af kontakt til kundeservice idag med lange tekniske ting på computeren, så har det aligevel ikke hjulpet, og vi bliver smidt af meget oftere end før.

Sidst men ikke mindst bagte jeg en meget lækker højkalorierig kage som virkede helt forkert. Den skal vist testes derhjemme i en rigtig ovn. Kagen gjorde dog, at jeg følte behov for en cykeltur på vores dejlige genbrugscykler. Afsted kom hun, fik cyklet 4½km og så faldt den ene pedal af. Så er der godt nok langt hjem. Heldigvis hørte manden da telefonen i 3. forsøg.

Så nu går jeg snart i seng, trækker dynen langt op over hovedet og håber på dagen i morgen er meget bedre.

fredag den 11. marts 2011

Marinemuseet i Karlskrona

Resten af ferien gik med stort set ingenting.
Gå lidt i skoven (forberedelse til Caminoen, husker i nok), læse, slappe af, kigge langt efter fuglene (de havde nemlig ikke fundet det mad vi havde lagt ud), finde spor og se på rådyr i haven.

Og så var vi lige en tur i Karlskrona, hvor jeg fik lokket manden med på marinemuseum. Vi var der også i sommers til et bil og båd nostalgi arrangement sammen med morbror og tante. Men da var manden skidt tilpas og blev udenfor i solen, mens jeg selv vandrede rundt derinde.

Denne gang var der gratis entre, og det har de indtil slutningen af april. Der er lige nu en særudstilling om den svenske oprustning i den kolde krig. Jeg nød, at han kunne lokkes med, men desværre var kameraet derhjemme, så billederne er fra i sommers.


Der er en hel sal med gallionsfigurer. Meget smukt.

Figurer i fuld størrelse.

Her små dukker som viser en benamputation. Uden bedøvelse.

Våben og maskiner var der mange af. Rigtig et museum for drenge og mænd.



søndag den 4. juli 2010

Sommerferie.

Hvis i synes jeg er blevet lidt stille, så er det altså ikke fordi jeg er død. Jeg er draget i eksil ude i sommerlandet. Hvad jeg laver skal i nok få at vide/se senere, men lige nu har jeg slet ikke tid for haven trækker.

008

021

031

019

056

027

God Sommer ;-D

fredag den 21. maj 2010

Shopping.

 

Jeg kom lige til at shoppe lidt sidst vi var i Ronneby.

Men uden mad og drikke duer helten ikke. Så vi var først lige på Thaikrogen, som har buffet til frokost til 85 sek per person. Det indbefatter øl eller vand, buffet, kaffe eller te og chokolade. Og maden er bare så god der inde. Nogle gange har der været så fyldt til frokost at de har fyldt bordene op, så der er plads til alle. Al maden i buffeten er altid frisk og veltillavet, da køkkenet står lige bag buffeten og kan holde øje med den gennem et vindue.

Og så er hun jo klar til shopping.

049a

Og lidt fik hun da tusket til sig, lidt men godt.

Tasken til sig selv, så der er noget til pung, mobil og kamera når hun er på shopping. Jordbær til nu, og blomsterfrø til den svenske have, som vildsvinene jo pløjede op i sensommeren sidste år, måske på jagt efter kantarellerne.

Tanker fra Sverige.

Vi er i Sverige jævn tit. Og vi elsker det. Vi nyder roen, naturen, dyrene i skoven, den svenske venlighed og de små hyggelige gader og butikker i de nærliggende byer. Faktisk så meget at vi har sat huset derhjemme til salg og håber på snart at kunne flytte her op i vores feriebolig.

Men det er et STORT skridt. Et meget stort skridt.

Nogle gange tænker jeg meget på hvordan det hele skal gå. Kan jeg få arbejde? Møder vi nogensinde nogle venner der er lige så gode som dem vi har? Glemmer de os fordi vi er helt der oppe i Sverige? Kommer vi til at hade vinterens lange kolde mørke periode? Lærer jeg nogensinde at stå på ski?
Samtidig er jeg så klar så klar. Er begyndt at snakke mere og mere svensk. Har allerede flyttet de vigtigste ting herop, såsom bedste’s klokke. Er begyndt at ordne haven lidt. Huset er klart til os, så nu skal den anden bare sælges.

052 
053a
Her lige et lille eksempel på hvor stor forskel den rigtige beskæring af en billede gør. Motivet er Ronneby kirke set nede fra torvet. Der findes også et totalt fejlbillede af fuldstændig samme motiv, eller måske kan man sige det slet ikke var min fejl.
051
Ca sådan så mit allerførste billede af Eiffeltårnet også ud.

Og undskyld lille mand, men hvis du ikke kan se at jeg står med et kæmpe kamera og prøver på at tage et billede, så er det din egen skyld, at du havner på nettet.