Føler mig stadig rystet.

Jeg forstår stadig intet. Men rystet i min grundvold er jeg.
Det kunne lige så nemt have været vores søn, som var på Utøya.

Tårerne er tæt på og jeg orker ikke at skrive mere. Giver ordet til 2 øjenvidner, som slap væk.

http://prableen.origo.no/-/bulletin/show/672218_helvete-paa-utoeya

http://kamzy.no/2011/07/23/den-verste-dagen-i-mitt-liv/

Hvor er ham der skulle styre?

Hvad er det der sker i verdenen i disse dage?

Oversvømmelser, tørker og nu også terror lige om hjørnet.

Jeg mangler ord.

Tror det er godt vi er ved at flytte ud i skoven.

1 års bryllupsdag.

Ja så var det ligesom vores bryllupsdag. Min den aller første af slagsen. Vel årets mest romantiske dag, altså lige bortset fra Walentins dag. Og man skal give hinanden store gaver, ud at spise og alt muligt.

Store gaver var der bestemt også. Dagen før hentede vi en dejlig svensk volvo, så vi er helt klare til at flytte ind lige om snart. Ja manden flyttede faktisk fra mig dagen før, men det er en helt anden historie.

Dejlig voldsom volvo som kan holde os kørende i et par år, vil jeg tro. Og en halv brugt bil er vel en meget romantisk gave ikk’?

Næste morgen vågnede jeg så med mareridt, og måtte da lige starte dagen med at græde ud ved mandens skulder. Ville lave noget lækker morgenmad til os, brunch med det hele, men nej. Så gik komfuret i stykker. Den sprang den ene sikring efter den anden, og vi måtte undvære morgenmad. Vi tog det med et smil og et “Hvad gør vi nu, lille du?” Hurra for brændekomfuret.

Jamen så kunne vi køre ind i svømmeren og tage os et bad (der er jo hverken varmt vand eller brus her i Sverige), men nej. Der var tilsammen 22 sek. i vores pungen og alle konti var ribbede pga den herlige volvo. “Jamen så tager vi bare et klip på 10-turskortet.” Hmm, nej for der var kun 1 klip tilbage, hvem fanden går og bruger af dem???

“Jeg bager lige et brød.” sagde den geniale (læses som undertegnede) men nej. Der var ikke mere mel. Og desuden var det ikke så tillokkende at skulle have tændt op. Så her sad vi svedige i 30 graders varme og havde ingen penge, ingen komfur, ingen brød og ingen mel.

Så dertil kan kun siges “Tillykke med bryllupsdagen, skat. Jeg elsker dig helt vildt og glæder mig til vi er flyttet helt herop lige om lidt. Sammen klarer vi ALT.”

 

Forresten kom manden med en pose colaflasker vi bare kunne få vekslet, så vi kom i bad. Og vi fik også tændt op senere på dagen, så vi fik også mad uden at dø af varme.