Jeg forstår stadig intet. Men rystet i min grundvold er jeg.
Det kunne lige så nemt have været vores søn, som var på Utøya.
Tårerne er tæt på og jeg orker ikke at skrive mere. Giver ordet til 2 øjenvidner, som slap væk.
http://prableen.origo.no/-/bulletin/show/672218_helvete-paa-utoeya
http://kamzy.no/2011/07/23/den-verste-dagen-i-mitt-liv/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det varmer altid, og gør bloggen så meget sjovere.