torsdag den 8. marts 2012
Et lille loppefund.
søndag den 9. oktober 2011
Loppefund
Først får i lige loppisfundene fra sidste uge. De første er fra Lions i Tingsryd. På billederne vil i opdage, hvad der også har taget tid i denne uge. Vi har nemlig formeret familien. Men de skal have deres helt eget indlæg i løbet af næste uge, for det er en lang fortælling.
| Lækkert dobeltdækker bur til kun 100,-sek. |
| Trappen op. |
| Madskåle i krystal og porcelæn. Ialt 30,- sek. |
| Ved i godt der ikke er ret lang tid til jul? 5,- sek. |
Og jeg forstår ikke, at de kan blive ved med at få rigtig fine ting ind. Hvorfor folk smider så gode ting ud. Finanskrise og min bare røv, rent ud sagt.
Hmm og så var det slut med at nettet vill oploade billeder. Prøver igen senere. Tror bare der er for mange der har fri idag.
søndag den 18. september 2011
Weekendens loppis.
Nu er jeg så begyndt at studere lokalavisen for at lære området at kende. Jeg var så heldig, at der var nostalgi stumpemarked igår på den lokale travbane. Og så var der jo det vanlige loppemarked hos lions. Så det var en rigtig hyggelig dag i den friske luft. Morgenen startede ellers med 2 plusgrader, så jeg var lidt i tvivl om jeg gad gå rundt oppe på travbanen, men inden kl 10 skinnede solen fra en skyfri himel og så var det bare at komme afsted.
På loppis fandt jeg bare et par finurlige bøger. De kan ses her, for de er mere relevante derovre. På veteran markedet fandt jeg ikke så meget, men nød vejret og alle de finurlige ting og flotte biler. Og det der med flotte biler det kan de bare herovre i Sverige. Måske fordi de er røvbillige.
| Og så kom jeg lige til at tænke på "Cars". |
| Biler så langt øjet rakte. Og den ene smukkere end den anden. |
| Og andre køretøjer. |
| Køretøjer med køretøjer på. |
| Små køretøjer. |
| Små blik køretøjer. |
| Og her er de køretøjer og varme ben jeg købte. |
| Mens jeg drømte om den her. |
lørdag den 9. april 2011
Puha for et par dage.
Ja så går den vilde hverdag i Sverige med både positivt og negativt.
Igår startede dagen med at jeg skræmte en hare op lige uden for das-døren. Skønt. Men jeg har røv meget allergi og er nødt til at tage medicin. Øv.
Skorstensfejeren havde meldt sin ankomst. I følge vores beregninger 2 år for tidligt, og det troede han heldigvis på, for der er igen faldet pus ned inde i brændekomfuret så der er et stort hul. Så nu ved vi godt hvad der skal laves den sidste dag her oppe.
Vi kørte på handel med naboens trailer, hvor vi så en masse rådyr og enormt mange traner på markerne langs vejen. Smukt smukt.
Jeg købte en berliner på tanken, og den var både gammel og tør, og den lækre creme de putter i her oppe, ja den var sur. Øv. Til gengæld var det super tilbud på oksekød og røget laks i supermarkedet. Lækkert.
På vejen hjem lå der pludselig et træ over vores vej. Det var bare væltet. Ikke dagen før hvor der havde været vind af 20 m/sek, nej i det fineste vejr med let vind. Der var heldigvis allerede en mand igang med en motorsav, så 5 minutter efter kunne vi passere. Så slap vi for at bakke med trailer. Fornemt…
Senere på dagen var vi i svømmehallen og jeg fik svømmet 50 baner. Det er jeg godt tilfreds med. På vejen hjem var der igen væltet et træ ned over vejen, så vi måtte bakke derfra, og køre en anden vej hjem. Vi må vist snart til at køre rundt med en motorsav fast i bagagerummet. Jeg lærer bare aldrig at bruge sådan en.
Dagen idag startede med en totalt blå himmel og en dejlig sol vi kunne ane over trætoppene. Jeg stod i soveværelsesvinduet, da det gik op for mig at der manglede noget. Mig ud i haven og tjekke. Jo rigtig nok. Der var fjernet en jydepotte og 2 farverige træfugle købt hos en lille snedker i lokalområdet. Rundt i kældre og udhuse. Nej intet andet var væk. Mystiske tyve som åbenbart er interesseret i havepynt i lavprisklassen.
Forkælede os med at tage på loppemarked og finde nogle nye gamle ting, som heller ikke kostede en formue. Der købte jeg en bog og opdagede først da jeg kom hjem, at det var 3. bind i en serie. Nå den kan vel læses alene, ellers må jeg på biblioteket efter de 2 første.
Og internettet kører en sko en støvle, så billeder af de lækre loppefund må i lige vente med til jeg er nået hjem til DK. På trods af kontakt til kundeservice idag med lange tekniske ting på computeren, så har det aligevel ikke hjulpet, og vi bliver smidt af meget oftere end før.
Sidst men ikke mindst bagte jeg en meget lækker højkalorierig kage som virkede helt forkert. Den skal vist testes derhjemme i en rigtig ovn. Kagen gjorde dog, at jeg følte behov for en cykeltur på vores dejlige genbrugscykler. Afsted kom hun, fik cyklet 4½km og så faldt den ene pedal af. Så er der godt nok langt hjem. Heldigvis hørte manden da telefonen i 3. forsøg.
Så nu går jeg snart i seng, trækker dynen langt op over hovedet og håber på dagen i morgen er meget bedre.
fredag den 25. marts 2011
Posten bankede på...
| 4 spejderbøger jeg har kigget efter i ca 15 år. |
| En hel skålfuld flamingo og de dejligste bøger. |
Så jeg er så glad og glæder mig helt vild til at læse dem igen og igen.
tirsdag den 8. juni 2010
Loppis
Det lokale Lions Club i Tingsryd (Sverige) har loppis hver eneste lørdag, og der kan godt være noget spændende at gå efter.
Her er hvad det blev til af loppefund sidste gang vi var der.
En fin bakke med en svensk reklame for øl på dåse (fra dåsefabrikken), en lille ugle, en fin Ikea-skål, mange små “sølv”-glasbakker der skal bruges til fyrfadsstager, vidt forskellige fyrfadsstager og det meget fine vægophæng med fuglene. Og sidst men ikke mindst min helt egen syngende peberbøsse.
Og det sjove er at jeg har en teori om at alt skal være lyst svensk/fransk inspireret i stilen i sommerhuset, men når jeg så ser på, hvad jeg kommer hjem med, så forstår jeg intet.
