søndag den 27. februar 2011

Hov så var der lige besøg i haven.

Rådyr i haven. Åh jeg elsker min svenske have.
Rådyr i haven. Åh jeg elsker min svenske have.
Bare lige for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle, at vi altså er i Sverige på ferie, og det blå er vores tørresnor og masten som spætten sad i. Kl er 16.40 og pludselig går der 2 af disse lækkerbasser af et par rådyr rundt bag ahorntræet. Se selv om du kan finde den anden.
Hmm er der et eller to rådyr her?
Hmm er der et eller to rådyr her?
Hint: Kig bag stenene helt ude i venstre side af billedet.

Sommerhuskage eller en kop kage.

sverige 016

Jeg kom til at læse et blogindlæg den anden dag om en kop kage. Så det skulle jo testes. Oftest har man jo ikke så mange remedier i sommerhuset, eller så mange specifikke ingredienser, og heller ikke så meget plads. Og da vi tilfældigvis har arvet en microbølgeovn til sommerhuset, kunne det jo ikke passe bedre. Men som sædvanlig når jeg laver mad endte opskriften med kun at blive en inspirationskilde. Opskriften kan varieres i det uendelige, prøv dig frem eller brug google, der ligger mange udgaver på nettet.

En kop kage ala sverigestossen:

  • 4 spsk mel
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk cacao (gerne ren cacao, jeg havde desværre kun den til varm cacaodrik)
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk vaniliesukker
  • 1 nip salt
  • 1 stort æg
  • 1 spsk sirup
  • 3 spsk oliemargarine
  • 1 bountybar, svarende til ½ pakke, da de normalt kommer i pakker af to stk. Altså den skal hakkes ikk’.

Rør de tørre ingredienser sammen i et glas/kop der rummer 3 dl. Tilsæt de våde ingredienser og rør godt. Find microbølgeovnen frem og sæt den til strøm. Hedder det egentlig mikrobølgeovn eller microbølgeovn på dansk??? Put glasset/koppen ind i microbølgeovnen og start den på fuld skrald. 2½ min var passende til mit glasfuld.

sverige 017

Skrabes ud af glasset med en meget autentisk svensk smørkniv af træ. Spises sammen med en rest flødeskum, mens man ignorerer flødens bismag af hvidløgsspegepølse. Skylles ned med et stort glas te. Kagen skal spises med det samme, evt sammen med din mand, barn eller hund, da den hurtigt bliver lidt sjov gummiagtig. Men bestemt en fin lille singelkage som ikke laver den store opvask.

sverige 020

Velbekomme.

mandag den 21. februar 2011

BØH!!!!!

Ja, der er liv endnu. I blev ikke forskrækkede vel.

Det har været en rigtig lang vinter med sygdom hos alle mine nærmeste og hos mig selv. 2 flytninger er også klaret, desværre bare ikke vores egen.

Men nu er vinteren vist ved at forsvinde. Den første erantis er plukket ind i sidste uge, og ja ja nu er der så sne og frost igen, men ikke inden i mig. Der brænder der en ild så stærk. Så nu er jeg her igen.

Jeg har taget en gammel ide frem og pudset den af. Har altid drømt om at gå. Bare gå og gå og gå. Ville en overgang rejse til skagen og starte min vandring, og så se hvor langt jeg ville nå ned langs kanten af jylland. Men det er ikke rigtig blevet til noget. For så mødte jeg jo min mand, og der gik rimelig meget hygge og hverdag i den ret hurtigt. Indimellem har jeg drømt om bare at tage tornysteret på ryggen og bare gå. Langs kysten, Bornholm rundt, til Santiago. Vejene er mange, og de ligger lige foran os.

Men nu trænger jeg til at gøre noget for mig selv. Så jeg har besluttet at nu gør jeg det bare. Hvorfor vente til jeg bliver pensionist og måske er slidt ned. Hvorfor skal livet altid først begynde, når jeg har tabt 5 kilo, fået solgt huset, til næste år... Nu skal det være, de dårlige undskyldninger må passe sig selv, for jeg vil leve livet nu.

Så jeg er begyndt at gå. Indtil videre ca hver anden dag ca 3-4 km. Inden alt for længe skulle det gerne hedde 5-6 km 5 dage i ugen. Til sommer hedder det hærvejen så lang tid jeg kan afsætte, 20-25 km om dagen. Til næste sommer hedder det caminoen på pilgrimsvandring mod Santiago og sankt Jakobs rester.

Og jeg er så heldig at jeg har en følgesvend. En veninde træner inde i byen, jeg træner her ude på landet, og hun er allerede langt foran mig. Til sommer følges vi ad der ud af, og vi glæder os til det hedder Frankrig-Spanien næste sommer.