lørdag den 23. juni 2012
Endelig en fridag
Har i den grad fået arbejde.
Faktisk var det kun meningen at jeg skulle hjælpe lidt til på det lokale hotel i forbindelse med rallyet. Og så skulle jeg have 8 ugers afløsning i hjemmeplejen i lokalområdet. Men de sidste 12 dage har jeg knoklet røven ud af bukserne begge steder.
Så idag nyder jeg solskinnet på min første rigtige fridag i 13 dage. Og selvfølgelig skal dagen fyldes op med rengøring inden der kommer feriegæster i næste uge.
Jubii.
Altså ikke for rengøring og græsklipning og lign nødvendige sager.
Men for de forhåbentlige glade feriegæster som kommer natten til mandag. Glæder mig så meget.
fredag den 13. januar 2012
I dag er det min fødselsdag.
Hurra hurra hurra.
Ja altså for at mine forældre rendte ind i hinanden på det rette tidspunkt og skabte dejlige mig. TAK.
Det har været min fødselsdag hele dagen, og jeg er bare blevet forkælet. Har fået ½ år "Q" sendt til døren af min moder, og manden lod mig gå i undertøjsbutikken og bestille lige præcis det jeg havde lyst til. Det er lyseblåt og jeg glæder mig til det ankommer i rette størrelse.
Morgenen sørgede jeg selv for at gøre hyggelig. Se selv.
Så havde jeg bestilt chokoladekage til eftermiddagskaffen efter specialopskrift, og andesteg til aftensmad med broccolimos. Uhmm det var fantastisk. Ellers har vi bare slappet af, spillet kort, set rejseholdet og så kiggede naboen ind til kaffetid. Det var hans held.
Kagen er der ikke meget tilbage af, for den var rigtig god. Opskrift og billede kommer på madbloggen i morgen.
En lille pudsig ting er at mine forældre altid har fortalt mig at de første 12 år af mit liv var der altid snestorm på min fødselsdag. Da boede vi nemlig på Bornholm. Nu i år startede dagen med den fineste klare himmel og høj solskin hele dagen. Vi kørte så en lille tur inden aftensmaden, og inden vi nåede hjem både stormede og sneede det. Så der er et tyndt hvidt lag overalt derude. Herligt at mine forældre igen får ret. Der er bare snestorm på min fødselsdag.
Og nu vil jeg liste ind i stuen, sætte mig med en kop te og resten af kagen og en gyser eller to. Der skal da være lidt goder ved at have fødselsdag fredag den 13.
fredag den 1. juli 2011
1 års bryllupsdag.
Ja så var det ligesom vores bryllupsdag. Min den aller første af slagsen. Vel årets mest romantiske dag, altså lige bortset fra Walentins dag. Og man skal give hinanden store gaver, ud at spise og alt muligt.
Store gaver var der bestemt også. Dagen før hentede vi en dejlig svensk volvo, så vi er helt klare til at flytte ind lige om snart. Ja manden flyttede faktisk fra mig dagen før, men det er en helt anden historie.
Dejlig voldsom volvo som kan holde os kørende i et par år, vil jeg tro. Og en halv brugt bil er vel en meget romantisk gave ikk’?
Næste morgen vågnede jeg så med mareridt, og måtte da lige starte dagen med at græde ud ved mandens skulder. Ville lave noget lækker morgenmad til os, brunch med det hele, men nej. Så gik komfuret i stykker. Den sprang den ene sikring efter den anden, og vi måtte undvære morgenmad. Vi tog det med et smil og et “Hvad gør vi nu, lille du?” Hurra for brændekomfuret.
Jamen så kunne vi køre ind i svømmeren og tage os et bad (der er jo hverken varmt vand eller brus her i Sverige), men nej. Der var tilsammen 22 sek. i vores pungen og alle konti var ribbede pga den herlige volvo. “Jamen så tager vi bare et klip på 10-turskortet.” Hmm, nej for der var kun 1 klip tilbage, hvem fanden går og bruger af dem???
“Jeg bager lige et brød.” sagde den geniale (læses som undertegnede) men nej. Der var ikke mere mel. Og desuden var det ikke så tillokkende at skulle have tændt op. Så her sad vi svedige i 30 graders varme og havde ingen penge, ingen komfur, ingen brød og ingen mel.
Så dertil kan kun siges “Tillykke med bryllupsdagen, skat. Jeg elsker dig helt vildt og glæder mig til vi er flyttet helt herop lige om lidt. Sammen klarer vi ALT.”
Forresten kom manden med en pose colaflasker vi bare kunne få vekslet, så vi kom i bad. Og vi fik også tændt op senere på dagen, så vi fik også mad uden at dø af varme.
onsdag den 15. juni 2011
Vi rykker sgu!
![]() |
| Her ser man jo tydeligt hvor travlt jeg har. |
mandag den 16. maj 2011
Back!!!
Et kort øjeblik rystede jorden under vores sundhed, og jeg var chokeret i lang tid. Men nu er alt vist normalt igen. Eller ihverfald så normalt som det kan blive hjemme hos os.
Så om lidt kommer alle de indlæg væltende som jeg ligger inde med.
mandag den 18. april 2011
Virkeligheden tager min tid.
Der er sket noget der ude i den store virkelighed som tager al min tid.
Jeg vender straks tilbage med en del lovede indlæg, så snart virkeligheden falder på plads igen.
fredag den 11. marts 2011
Vinterferiens endeligt.
8 dage i det sydsvenske var bestemt ikke at foragte.
Vi var så heldige at den ældste søn i familien havde tid til at aflægge os et besøg de første par dage. Og ikke nok med det, han havde også sin kæreste med, som vi ikke var blevet præsenteret for før. Der har han vist gjort sig et godt kup. Rigtig sød pige. Kun et problem. Hun snakker tysk. Og det er jeg og manden sgi nok ikke så gode til. Så det gik derudaf på dansk, svensk, engelsk og tysk. Sikke nogle sætninger jeg fik sat sammen ind i mellem.
Skovens dyr viste sig fra den gode side, så længe de unge mennesker var i huset. Den første morgen skulle de have sovet længe, men jeg var nødt til at vække dem kl 8, for der stod jo en elg, så de kunne se den fra køkkenvinduet. Og diverse rådyr stod i skoven og langs vejen, når vi var ude at køre, så de fik virkelig set nogle dyr. Det glæder mig.
Desværre var tiden med dem kort, for unge mennesker idag har jo så travlt. Men så blev der totalt afslapningsro i sommerhuset efterfølgende.
| Samarbejde omkring det at piske flødeskum til hans fødselsdagslagkage. Jo der er fremtid i de to. |
fredag den 21. maj 2010
Tanker fra Sverige.
Men det er et STORT skridt. Et meget stort skridt.
Nogle gange tænker jeg meget på hvordan det hele skal gå. Kan jeg få arbejde? Møder vi nogensinde nogle venner der er lige så gode som dem vi har? Glemmer de os fordi vi er helt der oppe i Sverige? Kommer vi til at hade vinterens lange kolde mørke periode? Lærer jeg nogensinde at stå på ski?
Samtidig er jeg så klar så klar. Er begyndt at snakke mere og mere svensk. Har allerede flyttet de vigtigste ting herop, såsom bedste’s klokke. Er begyndt at ordne haven lidt. Huset er klart til os, så nu skal den anden bare sælges.
Her lige et lille eksempel på hvor stor forskel den rigtige beskæring af en billede gør. Motivet er Ronneby kirke set nede fra torvet. Der findes også et totalt fejlbillede af fuldstændig samme motiv, eller måske kan man sige det slet ikke var min fejl.
Ca sådan så mit allerførste billede af Eiffeltårnet også ud.
Og undskyld lille mand, men hvis du ikke kan se at jeg står med et kæmpe kamera og prøver på at tage et billede, så er det din egen skyld, at du havner på nettet.
