Vi tæller skridt.

Nu er det så nu. Der skal tælles og tælles.

Jeg er kommet til at melde mig til et arrangement via min arbejdsplads, hvor jeg forpligter mig til at gå 10.000 skridt om dagen. I 3 uger!

Først jeg så opslaget på opslagstavlen, så jeg det som at det var et mål at komme til at gå 10.000 skridt og hvis jeg lige nåede at betale 50,- inden jeg gik hjem, så var jeg med og fik en skridttæller af min personaleforening til en værdi af 189,-. Ikke meget betænkningstid, inden jeg gik hjem, havde jeg lånt mig frem til at kunne betale.

Men jeg havde jo ikke lige nærlæst, hvad det drejede sig om. Jeg forpligtigede mig til at gå 10.000 skridt i gennemsnit om dagen i 3 uger. Ellers ville min gruppe jo aldrig vinde de 50.000,-.

Og sidst jeg fik ny mobil var der indbygget skridttæller, og jeg kan fortælle at med min almindelige daglige husførelse og arbejde, så har jeg ikke været oppe over 10.000 en eneste gang. Ja faktisk slet ikke i nærheden af det. Efter jeg er begyndt at træne til caminoen, har jeg gået over 10.000 en enkelt gang. Så det er noget af en udfordring jeg har fået meldt mig til.

Men jeg er på, og idag startede jeg dagen med at gå 6 km inden morgenmaden. Så jeg har allerede præsteret 7800 skridt og har fået ømme fødder. Min vabel fra igår (6,4 km) er heller ikke blevet mindre. Og så lige en aftenvagt, så er den vist hjemme.

Blogroderi.

Jeg havde jo først startet en blog som hed livets gang på Bækgaard. Men den blev ikke vedligeholdt, og der var ikke rigtig noget fokus for den. Så nu har jeg, ved hjælp af Madames instruktioner, fået først eksporteret den og nu importeret den. Derefter har jeg været ved at plukke lidt i den gamle blogs indlæg, og har sat dem ind i starten af denne blog, så hvis du finder meget gamle indlæg med meget stor frekvens så er det altså derfor. For nu skal den anden forsvinde helt.

Marinemuseet i Karlskrona

Resten af ferien gik med stort set ingenting.
Gå lidt i skoven (forberedelse til Caminoen, husker i nok), læse, slappe af, kigge langt efter fuglene (de havde nemlig ikke fundet det mad vi havde lagt ud), finde spor og se på rådyr i haven.

Og så var vi lige en tur i Karlskrona, hvor jeg fik lokket manden med på marinemuseum. Vi var der også i sommers til et bil og båd nostalgi arrangement sammen med morbror og tante. Men da var manden skidt tilpas og blev udenfor i solen, mens jeg selv vandrede rundt derinde.

Denne gang var der gratis entre, og det har de indtil slutningen af april. Der er lige nu en særudstilling om den svenske oprustning i den kolde krig. Jeg nød, at han kunne lokkes med, men desværre var kameraet derhjemme, så billederne er fra i sommers.



Der er en hel sal med gallionsfigurer. Meget smukt.



Figurer i fuld størrelse.

Her små dukker som viser en benamputation. Uden bedøvelse.

Våben og maskiner var der mange af. Rigtig et museum for drenge og mænd.



Vinterferiens endeligt.

Så er vinterferien vist rigtig godt brugt.
8 dage i det sydsvenske var bestemt ikke at foragte.

Vi var så heldige at den ældste søn i familien havde tid til at aflægge os et besøg de første par dage. Og ikke nok med det, han havde også sin kæreste med, som vi ikke var blevet præsenteret for før. Der har han vist gjort sig et godt kup. Rigtig sød pige. Kun et problem. Hun snakker tysk. Og det er jeg og manden sgi nok ikke så gode til. Så det gik derudaf på dansk, svensk, engelsk og tysk. Sikke nogle sætninger jeg fik sat sammen ind i mellem.

Skovens dyr viste sig fra den gode side, så længe de unge mennesker var i huset. Den første morgen skulle de have sovet længe, men jeg var nødt til at vække dem kl 8, for der stod jo en elg, så de kunne se den fra køkkenvinduet. Og diverse rådyr stod i skoven og langs vejen, når vi var ude at køre, så de fik virkelig set nogle dyr. Det glæder mig.

Desværre var tiden med dem kort, for unge mennesker idag har jo så travlt. Men så blev der totalt afslapningsro i sommerhuset efterfølgende.

Samarbejde omkring det at piske flødeskum til hans fødselsdagslagkage.
Jo der er fremtid i de to.

Hov så var der lige besøg i haven.

Rådyr i haven. Åh jeg elsker min svenske have.

Bare lige for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle, at vi altså er i Sverige på ferie, og det blå er vores tørresnor og masten som spætten sad i. Kl er 16.40 og pludselig går der 2 af disse lækkerbasser af et par rådyr rundt bag ahorntræet. Se selv om du kan finde den anden.

Hmm er der et eller to rådyr her?

Hint: Kig bag stenene helt ude i venstre side af billedet.

Sommerhuskage eller en kop kage.

Jeg kom til at læse et blogindlæg den anden dag om en kop kage. Så det skulle jo testes. Oftest har man jo ikke så mange remedier i sommerhuset, eller så mange specifikke ingredienser, og heller ikke så meget plads. Og da vi tilfældigvis har arvet en microbølgeovn til sommerhuset, kunne det jo ikke passe bedre. Men som sædvanlig når jeg laver mad endte opskriften med kun at blive en inspirationskilde. Opskriften kan varieres i det uendelige, prøv dig frem eller brug google, der ligger mange udgaver på nettet.

En kop kage ala sverigestossen:

• 4 spsk mel
• 2 spsk sukker
• 2 spsk cacao (gerne ren cacao, jeg havde desværre kun den til varm cacaodrik)
• ½ tsk bagepulver
• ½ tsk vaniliesukker
• 1 nip salt
• 1 stort æg
• 1 spsk sirup
• 3 spsk oliemargarine
• 1 bountybar, svarende til ½ pakke, da de normalt kommer i pakker af to stk. Altså den skal hakkes ikk’.

Rør de tørre ingredienser sammen i et glas/kop der rummer 3 dl. Tilsæt de våde ingredienser og rør godt. Find microbølgeovnen frem og sæt den til strøm. Hedder det egentlig mikrobølgeovn eller microbølgeovn på dansk??? Put glasset/koppen ind i microbølgeovnen og start den på fuld skrald. 2½ min var passende til mit glasfuld.

Skrabes ud af glasset med en meget autentisk svensk smørkniv af træ. Spises sammen med en rest flødeskum, mens man ignorerer flødens bismag af hvidløgsspegepølse. Skylles ned med et stort glas te. Kagen skal spises med det samme, evt sammen med din mand, barn eller hund, da den hurtigt bliver lidt sjov gummiagtig. Men bestemt en fin lille singelkage som ikke laver den store opvask.

Velbekomme.

BØH!!!!!

Ja, der er liv endnu. I blev ikke forskrækkede vel.

Det har været en rigtig lang vinter med sygdom hos alle mine nærmeste og hos mig selv. 2 flytninger er også klaret, desværre bare ikke vores egen.

Men nu er vinteren vist ved at forsvinde. Den første erantis er plukket ind i sidste uge, og ja ja nu er der så sne og frost igen, men ikke inden i mig. Der brænder der en ild så stærk. Så nu er jeg her igen.

Jeg har taget en gammel ide frem og pudset den af. Har altid drømt om at gå. Bare gå og gå og gå. Ville en overgang rejse til skagen og starte min vandring, og så se hvor langt jeg ville nå ned langs kanten af jylland. Men det er ikke rigtig blevet til noget. For så mødte jeg jo min mand, og der gik rimelig meget hygge og hverdag i den ret hurtigt. Indimellem har jeg drømt om bare at tage tornysteret på ryggen og bare gå. Langs kysten, Bornholm rundt, til Santiago. Vejene er mange, og de ligger lige foran os.

Men nu trænger jeg til at gøre noget for mig selv. Så jeg har besluttet at nu gør jeg det bare. Hvorfor vente til jeg bliver pensionist og måske er slidt ned. Hvorfor skal livet altid først begynde, når jeg har tabt 5 kilo, fået solgt huset, til næste år... Nu skal det være, de dårlige undskyldninger må passe sig selv, for jeg vil leve livet nu.

Så jeg er begyndt at gå. Indtil videre ca hver anden dag ca 3-4 km. Inden alt for længe skulle det gerne hedde 5-6 km 5 dage i ugen. Til sommer hedder det hærvejen så lang tid jeg kan afsætte, 20-25 km om dagen. Til næste sommer hedder det caminoen på pilgrimsvandring mod Santiago og sankt Jakobs rester.

Og jeg er så heldig at jeg har en følgesvend. En veninde træner inde i byen, jeg træner her ude på landet, og hun er allerede langt foran mig. Til sommer følges vi ad der ud af, og vi glæder os til det hedder Frankrig-Spanien næste sommer.