Tanker fra Sverige.

Vi er i Sverige jævn tit. Og vi elsker det. Vi nyder roen, naturen, dyrene i skoven, den svenske venlighed og de små hyggelige gader og butikker i de nærliggende byer. Faktisk så meget at vi har sat huset derhjemme til salg og håber på snart at kunne flytte her op i vores feriebolig.

Men det er et STORT skridt. Et meget stort skridt.

Nogle gange tænker jeg meget på hvordan det hele skal gå. Kan jeg få arbejde? Møder vi nogensinde nogle venner der er lige så gode som dem vi har? Glemmer de os fordi vi er helt der oppe i Sverige? Kommer vi til at hade vinterens lange kolde mørke periode? Lærer jeg nogensinde at stå på ski?
Samtidig er jeg så klar så klar. Er begyndt at snakke mere og mere svensk. Har allerede flyttet de vigtigste ting herop, såsom bedste’s klokke. Er begyndt at ordne haven lidt. Huset er klart til os, så nu skal den anden bare sælges.

 

Her lige et lille eksempel på hvor stor forskel den rigtige beskæring af en billede gør. Motivet er Ronneby kirke set nede fra torvet. Der findes også et totalt fejlbillede af fuldstændig samme motiv, eller måske kan man sige det slet ikke var min fejl.

Ca sådan så mit allerførste billede af Eiffeltårnet også ud.

Og undskyld lille mand, men hvis du ikke kan se at jeg står med et kæmpe kamera og prøver på at tage et billede, så er det din egen skyld, at du havner på nettet.

Ude godt, men hjemme bedst.

Så er vi hjemme igen.
Hvor er det dejligt at være på weekendophold med mennesker man kan slappe af sammen med. Men det er nu også dejligt at komme hjem igen til et helt stille og koldt hus. Det føles næsten som om tiden er stået stille her hjemme, men det er den ikke. Se bare lige her:

Disse to er fra i fredags.

 

Og disse er fra idag.

Weekendtur.

Lige nu er jeg på weekendophold.

Men jeg synes lige i skal se hvad jeg brugte hele fredagen på,

så vi kunne få lidt kage til kaffen idag.

Sushi... del2

Nu er det prøvet. Og hold op hvor er det flot.

Og jeg gættede rigtig, det var ikke noget vi var specielt vilde med.

Men nu er det testet, og jeg vil lige sige at jeg smagte på det hele pånær wasabien.

SUSHIIIIIIIIIIIIIII... Hmm kan det spises?

Vi er blevet udfordret idag. Skal op til en veninde og spise, og vi skal have sushi og semla. Hmm begge ting er nyt for os, og det bliver lidt spændende om vi kan ture med det. Vi elsker jo fisk, men tanken om at det er råt... Det bliver lidt spændende. Semla derimod kan kun være godt, da det jo er den svenske udgave af fastelavnsboller.


Hmm er der virkelig ingen der vil være med i min gaveleg???

Stille søndag

Så fik man lige en dejlig søndag forærende.

Manden kørte ud til sine venner, mens jeg sov dejligt længe efter en nattevagt. Jeg vågnede op og lå lige så stille i sengen og slappede af. Overvejede nøje hvad jeg skulle stå op og få ud af dagen. Pludselig var den der. "FODBAD". Åhh jeg elsker det, og jeg under mig selv det alt for sjældent.

Så jeg fik travlt. Op og tænde tevandet. Tænde op i brændeovnen. Hænge en maskinfuld tøj op, så jeg kunne slappe af med god samvittighed. Og så blev der ellers klappet med skabe her og der. Først finde en lækker ny te jeg har taget med hjem fra Sverige. Finde Lars Lilholt frem fra kassen (Ja han skal med til Sverige). Finde Epsom salt (udrensende effekt), lavera håndcreme (til fødderne), lakker, file og pimpstenen vi selv tog med hjem fra Egypten. Endelig fik jeg mig placeret i lænestolen foran brændeovnen.

AHHH...

Ville så lige ringe til manden og sige "Godmorgen", og så følte han det som en invitation til at komme hjem. Men jeg rejste mig alligevel ikke fra min lænestol, før vandet var så koldt at det næsten var en pine. Lars Lilholt havde forkælet mine øregange mindst 3 gange i træk. Og lakken fik lov til at tørre helt, før jeg rejste mig.

Åhh hvor jeg nød det. Så nu er jeg gået ind i en ny uge på skyer. Det har været himmelsk.

"Engletræning"

Jeg kender en engel.
Ja faktisk kender jeg mange.
Men hende her er helt speciel.

Jeg står og skal til bryllup hos en gammel studieveninde/tidligere papsøster, og har selvfølgelig glemt at bede om fri til det. Så jeg skynder mig at sætte en seddel op om det, lige så snart jeg opdager fejlen. Næste gang jeg møder på arbejde, siger hun med et smil "Jeg skal nok tage din nattevagt når du skal til bryllup" Men det kan umiddelbart ikke gå op i en højere enhed, fordi jeg så bliver nødt til at gå fra min egen nattevagt og direkte i hendes dagvagt. "Jeg tager bare hele din weekend" er svaret. Så nu skal jeg i dagvagt for første gang i ½ år næsten, fordi min egen lille engel slog til igen.

Det er nemlig bestemt ikke første gang hun har reddet min røv, når den hang lige i vandoverfladen, og det bliver sikkert heller ikke den sidste.

Men at man kan være så uselvisk og kærlig mod omverdenen, det synes jeg er helt fantastisk. Jeg stemmer for at det bliver et tvunget fag i folkeskolen, så ville verdenen nemlig blive et meget bedre sted at leve i. "Engletræning".