mandag den 28. marts 2011

Blogtræf.

Var jo til blogtræf i Aalborg i lørdags, og hold op hvor var det inspirerende.
Jeg selv var ved at gå til af spænding, da jeg ankom. I forvejen havde jeg overvejet nøje om det nu også var noget for mig. Jeg er jo ikke særlig kreativ selv, men synes nu alligevel det kunne være spændende at møde andre bloggere.

Kun 1½ times arbejde.

Jeg kom til en dansesal, hvor luften bare emmede af forventning. Ca 35 kvinder og alskens skønne materialer og ting. Vi startede med en hurtig kop med lidt lækkert til. Derefter gik vi i 6 forskellige workshops, som var meget spændende. Jeg selv nåede at lave et hæklet skindarmbånd hos miss ad, en ugle fik jeg trykket hos kirkeby og et armbånd flettet i papir lavede jeg hos faster mette.

Den her fætter er jeg rigtig glad for.

De andre 3 workshops var stumpwork (hvælvet brodering, ikke lige mig), patchwork-ugler og svampe (små sting i hånden, det har jeg virkelig ikke tålmodighed til) og hækling (og det nåede jeg desværre ikke, min fastelavnskat er nemlig gået i stå ved hovedet, jeg kan ikke læse opskriften og er ikke god nok til at freestyle i vildskab).

Det her har jeg villet lære længe, så det var bare super der var en mulighed for det.
Kan godt lide fornemmelsen af at bruge noget som ellers bare bliver smidt ud.


Tiden løb derudaf, og ret hurtigt var der frokost med trækning af sponsorgaver til alle. Jeg fik en gavepakke fra pandora med en smykkepudseklud, en kuglepen og en nøglesnor. Goodiebag var der også til os alle og den var virkelig fin. Mere om den senere. Vi sluttede dagen af med et fint kagebord. Nøj det var godt.

Hvordan det hele har kunnet lykkes for så få håndører (85,-) det er mig ubegribeligt. Men Lone har brugt tid og kræfter og alt hvad hun havde i sig, for at få det hele til at lykkes. Manden og vennerne var i køkkenet og lokalerne var også ren sponsorering. Imponerende.

Tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag.

2 kommentarer:

  1. Tak for sidst- ja det var en smadder hyggelig dag.

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Selv tak.
    Det var helt vildt hyggeligt.

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det varmer altid, og gør bloggen så meget sjovere.