Hov så var der lige besøg i haven.

Rådyr i haven. Åh jeg elsker min svenske have.

Bare lige for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle, at vi altså er i Sverige på ferie, og det blå er vores tørresnor og masten som spætten sad i. Kl er 16.40 og pludselig går der 2 af disse lækkerbasser af et par rådyr rundt bag ahorntræet. Se selv om du kan finde den anden.

Hmm er der et eller to rådyr her?

Hint: Kig bag stenene helt ude i venstre side af billedet.

Sommerhuskage eller en kop kage.

Jeg kom til at læse et blogindlæg den anden dag om en kop kage. Så det skulle jo testes. Oftest har man jo ikke så mange remedier i sommerhuset, eller så mange specifikke ingredienser, og heller ikke så meget plads. Og da vi tilfældigvis har arvet en microbølgeovn til sommerhuset, kunne det jo ikke passe bedre. Men som sædvanlig når jeg laver mad endte opskriften med kun at blive en inspirationskilde. Opskriften kan varieres i det uendelige, prøv dig frem eller brug google, der ligger mange udgaver på nettet.

En kop kage ala sverigestossen:

• 4 spsk mel
• 2 spsk sukker
• 2 spsk cacao (gerne ren cacao, jeg havde desværre kun den til varm cacaodrik)
• ½ tsk bagepulver
• ½ tsk vaniliesukker
• 1 nip salt
• 1 stort æg
• 1 spsk sirup
• 3 spsk oliemargarine
• 1 bountybar, svarende til ½ pakke, da de normalt kommer i pakker af to stk. Altså den skal hakkes ikk’.

Rør de tørre ingredienser sammen i et glas/kop der rummer 3 dl. Tilsæt de våde ingredienser og rør godt. Find microbølgeovnen frem og sæt den til strøm. Hedder det egentlig mikrobølgeovn eller microbølgeovn på dansk??? Put glasset/koppen ind i microbølgeovnen og start den på fuld skrald. 2½ min var passende til mit glasfuld.

Skrabes ud af glasset med en meget autentisk svensk smørkniv af træ. Spises sammen med en rest flødeskum, mens man ignorerer flødens bismag af hvidløgsspegepølse. Skylles ned med et stort glas te. Kagen skal spises med det samme, evt sammen med din mand, barn eller hund, da den hurtigt bliver lidt sjov gummiagtig. Men bestemt en fin lille singelkage som ikke laver den store opvask.

Velbekomme.

BØH!!!!!

Ja, der er liv endnu. I blev ikke forskrækkede vel.

Det har været en rigtig lang vinter med sygdom hos alle mine nærmeste og hos mig selv. 2 flytninger er også klaret, desværre bare ikke vores egen.

Men nu er vinteren vist ved at forsvinde. Den første erantis er plukket ind i sidste uge, og ja ja nu er der så sne og frost igen, men ikke inden i mig. Der brænder der en ild så stærk. Så nu er jeg her igen.

Jeg har taget en gammel ide frem og pudset den af. Har altid drømt om at gå. Bare gå og gå og gå. Ville en overgang rejse til skagen og starte min vandring, og så se hvor langt jeg ville nå ned langs kanten af jylland. Men det er ikke rigtig blevet til noget. For så mødte jeg jo min mand, og der gik rimelig meget hygge og hverdag i den ret hurtigt. Indimellem har jeg drømt om bare at tage tornysteret på ryggen og bare gå. Langs kysten, Bornholm rundt, til Santiago. Vejene er mange, og de ligger lige foran os.

Men nu trænger jeg til at gøre noget for mig selv. Så jeg har besluttet at nu gør jeg det bare. Hvorfor vente til jeg bliver pensionist og måske er slidt ned. Hvorfor skal livet altid først begynde, når jeg har tabt 5 kilo, fået solgt huset, til næste år... Nu skal det være, de dårlige undskyldninger må passe sig selv, for jeg vil leve livet nu.

Så jeg er begyndt at gå. Indtil videre ca hver anden dag ca 3-4 km. Inden alt for længe skulle det gerne hedde 5-6 km 5 dage i ugen. Til sommer hedder det hærvejen så lang tid jeg kan afsætte, 20-25 km om dagen. Til næste sommer hedder det caminoen på pilgrimsvandring mod Santiago og sankt Jakobs rester.

Og jeg er så heldig at jeg har en følgesvend. En veninde træner inde i byen, jeg træner her ude på landet, og hun er allerede langt foran mig. Til sommer følges vi ad der ud af, og vi glæder os til det hedder Frankrig-Spanien næste sommer.

Nu kan det aldrig vare...

Har fået mulighed for at liste os til Sverige om fire uger.
Jubii, for det trænger jeg bare til.

Her går det nemlig med arbejde, sygdom og rengøring i tiden.
Glæder mig helt vildt til det står på gåture i skoven, inspirerende handleture og hygge.

TRÆNGER!

Misserne

Det hele startede med, at jeg som barn altid har haft kat. Oftest en stakkel som kom til os af sig selv. Da jeg flyttede hjemmefra, ringede min mor en dag og tilbød mig en perser. Og selvfølgelig var jeg fyr og flamme. Dytten var så lækker og menneskeglad en kat, men han flyttede desværre fra mig, da jeg flyttede i en lejlighed, hvor man ikke måtte have kat.

Derefter var der et par småkatte i mit liv, men så spadserede Ares ind i mit liv. Og hun kom til at fylde en del. Hendes mor blev påkørt dagen efter fødslen, så Ares blev flasket op, og hun flyttede hjem til mig som 5 ugers killing. Det havde hun i første omgang ikke taget skade af, men på sigt viste hun nogle meget sære karaktertræk. Angreb børn og andre katte, troede hun ejede det hele. Så da vi valgte at skulle af med alle kattene, var vi slet ikke i tvivl om at hun skulle aflives, på trods af hun var tam. Men inden gav hun liv til en del super sunde og friske killinger.

I fødekasse klar til første fødsel.

Ja tak så må du godt gå.

Farlig tigerkilling.

Så adopterede vi lige en skildpaddefarvet killing Malik, som boede sammen med Wendy. Killingerne adopterede hende med det sammen, men Ares hadede hende fra dag 1 af. Resten af killingerne kom vi af med til familie og venner, og de er virkelig blevet smukke stærke katte.

I næste kuld var der denne lille lækker sag som vi beholdte. Den havde så enormt lækre aftegninger. En rigtig lille tiger/leopard-pels.

Se venligst bort fra baggrunden, vi byggede om i stor stil dengang.

I dag har vi ikke katte længere, da vi er begyndt at gøre os klar til at flytte ud i vores svenske skov. Og i den forbindelse har vi valgt at de skulle aflives, da de ikke kunne omplaceres. De levede det frie liv i stalden og stuehuset, og ville ikke kunne lære at komme ind at bo igen.

Tak for den tid vi havde sammen.

Senegalpapegøjerne.

Så var der jo lige senegalpapegøjerne. De kom ind i vores liv på en lidt spøjs måde. Ved dyrehandleren sad der en lille sød papegøje. Kælen var den og den sagde ikke en lyd. Så den måtte jeg da have med hjem til araerne. Den kunne da opveje lidt på deres frygtelige skrigeri. Men straks den kom i stue med de andre glemte den alt om, at den skulle sidde og være en lille sød stille fugl. Og hvad værrer var, så sang de ikke morgensang på samme tidspunkt. Først startede araerne, og bagefter når de var stille, så begyndte senegalerne.

Nr 2 senegalpapegøje ankom en mørk efterårsaften, hvor den pludselig lå i en opgang i Thisted, kun en unge. En venlig dame havde taget den ind, men anede ikke hvad hun skulle gøre med den. Så den blev afhentet og trivedes fint med den anden.

En bulldog gemt i en meget lille krop.

“Du rør ikke min mandarin.”

Byttet væk for 3 levende kødkaniner.

Farvel Frey og Freya.

Billeder og melankoli.

Har gået og været lidt sart. Lidt trist og tung i sindet. Jeg ved godt hvad der er galt. Det er vinter og jeg får for lidt dagslys. Sover jo om dagen, når jeg arbejder om natten. Derfor kom jeg også helt til at savne alle vores kære dyr, efter jeg havde læst mit sidste indlæg.

Derfor har jeg besluttet, at I de næste par dage vil blive spammet med billeder af vores dyr. Det kan jo heller ikke være en ren tekstblog. Det er så kedeligt.

Må jeg præsentere jer for araerne.

Magen til ballademagere fandtes ikke.

Spiste en dørkarm, bare fordi de lærte at komme ud af buret ved egen hjælp.

Elskede danske film på tv, for så var der en grund til at skråle højt.

Idag er de flyttet i stor udendørs flyvevoliere.

Og jeg håber, de er begyndt at ligge æg.

Farvel Skipper og Papaya.