Så var der jo lige senegalpapegøjerne. De kom ind i vores liv på en lidt spøjs måde. Ved dyrehandleren sad der en lille sød papegøje. Kælen var den og den sagde ikke en lyd. Så den måtte jeg da have med hjem til araerne. Den kunne da opveje lidt på deres frygtelige skrigeri. Men straks den kom i stue med de andre glemte den alt om, at den skulle sidde og være en lille sød stille fugl. Og hvad værrer var, så sang de ikke morgensang på samme tidspunkt. Først startede araerne, og bagefter når de var stille, så begyndte senegalerne.
Nr 2 senegalpapegøje ankom en mørk efterårsaften, hvor den pludselig lå i en opgang i Thisted, kun en unge. En venlig dame havde taget den ind, men anede ikke hvad hun skulle gøre med den. Så den blev afhentet og trivedes fint med den anden.
En bulldog gemt i en meget lille krop.
“Du rør ikke min mandarin.”
Byttet væk for 3 levende kødkaniner.
Farvel Frey og Freya.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det varmer altid, og gør bloggen så meget sjovere.