At se tilbage og se fokus i øjnene.

Godt nytår alle sammen. Håber i alle er tilfredse med det år der er gået, og i har fundet et fokusområde for det kommende år. Vores fokusområde er meget klart. At flytte til Sverige hurtigst muligt. Tilbageblikket kommer her. Undskyld hvis det bliver lidt privat, men det er det jo.

Da manden og jeg mødte hinanden, var vi på ingen måde forberedte på det. Men efter 4 mdr havde vi købt en nedlagt ejendom sammen. Det var virkelig et stort skridt for mig, hvor det vildeste jeg havde ejet var en cykel. Ja ja måske også lidt en gammel bil og et badeværelse, men det tæller ligesom ikke. Samtidig var det også min helt store drøm. At kunne flytte på landet og få plads til dyr. Få have og især køkkenhave, ordentligt køkken og plads til alle mine hobbies.

Gården var der, dyrene var der (nok ikke uden grund vi blev kaldt Hou's minizoo, nævner bare i flæng: blågule araer, senegalpapegøjer, katte (og killinger konstant), hunde (inkl. hvalpe en gang), geder i forskellige racer, ponyer, kaniner (til fryseren), dværghøns, fisk), haven var der (men det blev ikke rigtig til noget) og altid var der arbejde arbejde arbejde. Hunde der skulle trimmes, dyr der skulle fodres, ukrudt der skulle styres, græs der skulle slås, hegn der skulle sættes op og rettes op efter vinteren, venner der kom på besøg og skulle besøges. Og et gammelt hus der skulle holdes rent og renoveres fra top til tå. Overskud til motionscenteret og svømmehallen forsvandt, hobbies lå fint pakket ned i en kasse, det eneste sted der var lidt gang i den var i køkkenet. Og jeg har elsket det.

Da vi sad i haven de første dage aftalte vi, at efter 5 år ville vi sætte os ned og overveje, om vi var der i livet, hvor vi ville være. Så ville manden blive 40, jeg ville blive 35 (på torsdag), vi havde givet det 5 år, og ville stå med et salgsbart færdigrenoveret hus (troede vi). Og man skal jo omformulere sit liv, hvis man ikke er tilfreds.

Langsomt kunne vi mærke at vi blev trætte. Trætte af at bygge om, havde konstant udlængsel, rejste ud alt hvad vi kunne. Flygtede simpelthen fra hverdagen, ofte op i onkel Toms hytte i Blekinge. Så vi så hinanden dybt i øjnene og besluttede at nu skulle det være,og at Sverige var et godt bud. Alle de ting som vi satte pris på var fortsat muligt. Et socialt sikkerhedsnet, et forholdsvis tilgængeligt sprog, nemt at komme hjem (forældre bliver jo ikke yngre), og nemt for venner og familie at se os endnu. Inden valget faldt på Sverige var vi omkring Egypten, Spanien, Sri lanka, Thailand, England og andre herlige steder. Men Sverige bliver det.