fredag den 21. maj 2010

Tanker fra Sverige.

Vi er i Sverige jævn tit. Og vi elsker det. Vi nyder roen, naturen, dyrene i skoven, den svenske venlighed og de små hyggelige gader og butikker i de nærliggende byer. Faktisk så meget at vi har sat huset derhjemme til salg og håber på snart at kunne flytte her op i vores feriebolig.

Men det er et STORT skridt. Et meget stort skridt.

Nogle gange tænker jeg meget på hvordan det hele skal gå. Kan jeg få arbejde? Møder vi nogensinde nogle venner der er lige så gode som dem vi har? Glemmer de os fordi vi er helt der oppe i Sverige? Kommer vi til at hade vinterens lange kolde mørke periode? Lærer jeg nogensinde at stå på ski?
Samtidig er jeg så klar så klar. Er begyndt at snakke mere og mere svensk. Har allerede flyttet de vigtigste ting herop, såsom bedste’s klokke. Er begyndt at ordne haven lidt. Huset er klart til os, så nu skal den anden bare sælges.

052 
053a
Her lige et lille eksempel på hvor stor forskel den rigtige beskæring af en billede gør. Motivet er Ronneby kirke set nede fra torvet. Der findes også et totalt fejlbillede af fuldstændig samme motiv, eller måske kan man sige det slet ikke var min fejl.
051
Ca sådan så mit allerførste billede af Eiffeltårnet også ud.

Og undskyld lille mand, men hvis du ikke kan se at jeg står med et kæmpe kamera og prøver på at tage et billede, så er det din egen skyld, at du havner på nettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det varmer altid, og gør bloggen så meget sjovere.