Kender i Mette fra Blogvision.dk? Hun er et bekendtskab værd.

Man skulle tro, jeg havde glemt min blog.
Det har jeg ikke. Jeg er blevet beriget med meget arbejde. Og jeg nyder det.

Men så er der en herlig kvinde ved navn Mette, så ind imellem prikker lidt til mig. Senest har hun "tvunget" mig til at modtage hendes nyhedsbrev fra hendes nyeste ide, blogvision.dk.

Mette er en kvinde med mange jern i ilden og mange gode ideer. Hun har skabt mange gode sider på facebook og rundt omkring på internettet. Dansk lchf nyt, lchf-grupper med mange 1000 danske lchf'ere i, og sikkert meget andet.

Da jeg stødte på hende første gang var det via en steviablog hun havde lavet, hvor hun eksperimenterede med steviaplanten. Så opdagede jeg mange andre sider hun havde lavet, hvor hun ville finde ud af om man kunne leve af at blogge. Disse første forsøg var meget primitive og lå på blogspot.

I disse dage har hun lanceret en ny ide. blogvision.dk. En side hvor hun vil styrke os bloggeres viden og fremgang. Jeg skyndte mig selvfølgelig at melde mig til (jeg ved jo, at det plejer ikke at være helt dumt, hvis Mette har en finger med i spillet). Straks fik jeg en mail, hvor jeg skulle bekræfte, at jeg var sikker på, at det var mig, der var mig, og så kom den. Guldkornsbogen. Bogen der har fået min blog til at rangere på 3. pladsen på google ved en simpel søgning på lchf fastelavnsbolle.

Jeg sad på arbejdets toilet og kunne ikke vente med at læse hvad hun nu havde fundet på. Drønede hjem fra jobbet, læste bogen en gang til, og så til kontroltårnet for bloggen. Det skulle alligevel komme an på en prøve. Ca 10 minutters arbejde efter Mettes anvisninger og så et resultat så heftigt.

Hop selv ind til Mette og skriv jer op til hendes nyhedsbrev, så i også kan få optimeret jeres blog og derved få flere læsere og derved tjene lidt ekstra på alt det arbejde i gør.

Her ser i den skønne Mette fra blogvision.dk.

Kalenderlys.

Så er jeg klar til i morgen. Hurra for en mand som selv køber sådanne ting, når fruen har for meget arbejde til at huske at december er i morgen.

Shh.

Ikke fortælle til Michael hvem der ligger i sengen hele natten, når han ikke er hjemme.

Dagens hund.

Ham der Nilfisk vokser alt for hurtigt. Nu er han allerede 8 mdr og vejer over 20 kilo.

Svampar.

Det hedder de på svensk. Svampe.
Vi har fundet rigtig mange i år. Så mange at vi valgte at købe en tørremaskine til dem. Så nu er høsten kommet på glas.

Orange.

Der sker noget ved denne årstid. Alt bliver orange. Og det er.faktisk en farve jeg sætter meget lidt pris på. Men alt bliver orange. Naturen, pynt, butikker, slikposer, alt. Selv det røde tape der holder mit køkkenvindue sammen er blevet orange.

Nilfisk.

Jeg ville præsentere jer for vores hundehvalp. Men så gik min bloggerapp ned og den sidste ½ times arbejde var spildt. Så nu prøver jeg lige en gang til. Jeg lover ikke at det bliver lige så genialt, som det jeg lige havde skrevet.

Dengang vi boede i Danmark havde vi to dejlige cockere. Men der var jagt i dem. Meget jagt. Som i jeg flyver over enhver forhindring du sætter og går på jagt selv. Det var træls. Og det ville have været mega trælst her oppe midt i skoven. Så vi tog den tunge beslutning at skaffe dem nye gode familier. Hold op det var hårdt. Men klart den rigtige beslutning.

Så ville skæbnen at jeg så på facebook, at der sad en cocker på et internat på Sjælland. Men inden vi fik taget beslutningen om at skrive på den, så havde den heldigvis allerede fundet en familie. Og jeg var egentlig nok lidt lettet. For man er jo mega bundet af det skidt. Og i ca 10-12 år. Så opdagede jeg en anden cocker på internat. Men heldigvis gentog historien sig. Så vi fik heller ikke denne cocker.

Nu havde manden fået blod på tanden. Så han begyndte at kigge efter hund. Brugte hunde, nye hunde, små hunde, store hunde. Bare det sagde vov, så var han interesseret. Og pludselig fandt han den sødeste lille hvalp. Bare lige 100 km herfra, ca...

Vi kørte ned og hentede ham med hjem. Da vi stod der en regnfuld sommerdag og så den lille sjæl i øjnene, så var der ikke noget at gøre. Han skulle bare med hjem. Han var den mindste i kuldet og et nyt kuld var allerede født af en anden tæve, så han var faktisk lidt en stille og bange sjæl. Og så havde han kun spist vom. "Vom?" sagde jeg på mit ubehjælpelige svensk. "Ja du ved komave. Og rå æg." Øhh nej det vidste jeg ikke noget om, men jeg er blevet klogere. Så vi kørte derfra med 3 poser frossen vom, 30 æg og en lille stille hund.

Vel ankommet hjemme faldt han hurtigt til, og jeg vænnede mig også til at han skulle barfes. Så det skulle skaffes rundt omkring hos slagteren og fiskemanden og kælekaniner og hønsegårde. Jeg er blevet helt hård til det. Selv kallun kan jeg hakke med håndsvingskødhakker uden at brække mig.

Han er nu et skrummel på ca 20 kg og stadig i voksealderen. Lidt forsigtig med nye ting og høje lyde, men rigtig god til at ligge på trappen uden for huset og holde øje med livet der passerer forbi. Han går også lidt på skovtur selv, men aldrig (Læses som endnu ikke) længere væk end at han kan høre vi kalder og skynder sig tilbage med det samme. Han elsker at lege med dyr og mennesker, og især små børn er en stor favorit. Navnet stod mellem Nilfisk og Ajax, fordi han er så enormt god til at støvsuge efter marsvinene. Men da Nilfisk jo er godt dansk design, ja så kunne han jo ikke hedde andet i en dansk familie midt i en svensk skov.

Kommer de der marsvin aldrig ud og leger igen? Så ligger jeg bare lige her og venter på dem.

Gad nok vide hvem der hygger sig mest.

En hund og hans klud, og nå ja hans menneske.

Sker der mon noget der ude på vejen?

Jubii jeg har en kyllingefod. Og mor har selv slagtet hanen der hører til.

Skal jeg ikke lige hjælpe lidt med at gøre rent ved de der marsvin? Jeg kan da godt lige spise lidt af det der er på gulvet.

Jo den er god den her, mor. Se hvor fint det bliver.