Blogtræf.

Lige lidt morgenmad og så afsted til det her.
Jeg er vist lidt spændt.

Soyayoghurt med hasselnødder, solsikkerkerner, vindruer, pære og kanel på toppen.

Posten bankede på...

Og se hvad han havde med:



4 spejderbøger jeg har kigget efter i ca 15 år.

 

En hel skålfuld flamingo og de dejligste bøger.

Bøgerne har jeg købt hos hende her. Jeg dirrede helt vildt, indtil jeg havde fået hende i tlf og var helt sikker på at de var lagt til side til mig. 15 år tog det at finde dem.

Så jeg er så glad og glæder mig helt vild til at læse dem igen og igen.

Der tælles stadig.

Bare lige en lille update.
Her tælles stadig på livet løs, og indtil videre går det ok.
Jeg havde i gennemsnit 10071 skridt om dagen efter igår.
Men jeg synes virkelig også, at jeg yder meget ekstra i forhold til, hvad jeg plejer at gøre.

Vi tæller skridt.

Nu er det så nu. Der skal tælles og tælles.

Jeg er kommet til at melde mig til et arrangement via min arbejdsplads, hvor jeg forpligter mig til at gå 10.000 skridt om dagen. I 3 uger!

Først jeg så opslaget på opslagstavlen, så jeg det som at det var et mål at komme til at gå 10.000 skridt og hvis jeg lige nåede at betale 50,- inden jeg gik hjem, så var jeg med og fik en skridttæller af min personaleforening til en værdi af 189,-. Ikke meget betænkningstid, inden jeg gik hjem, havde jeg lånt mig frem til at kunne betale.

Men jeg havde jo ikke lige nærlæst, hvad det drejede sig om. Jeg forpligtigede mig til at gå 10.000 skridt i gennemsnit om dagen i 3 uger. Ellers ville min gruppe jo aldrig vinde de 50.000,-.

Og sidst jeg fik ny mobil var der indbygget skridttæller, og jeg kan fortælle at med min almindelige daglige husførelse og arbejde, så har jeg ikke været oppe over 10.000 en eneste gang. Ja faktisk slet ikke i nærheden af det. Efter jeg er begyndt at træne til caminoen, har jeg gået over 10.000 en enkelt gang. Så det er noget af en udfordring jeg har fået meldt mig til.

Men jeg er på, og idag startede jeg dagen med at gå 6 km inden morgenmaden. Så jeg har allerede præsteret 7800 skridt og har fået ømme fødder. Min vabel fra igår (6,4 km) er heller ikke blevet mindre. Og så lige en aftenvagt, så er den vist hjemme.

Blogroderi.

Jeg havde jo først startet en blog som hed livets gang på Bækgaard. Men den blev ikke vedligeholdt, og der var ikke rigtig noget fokus for den. Så nu har jeg, ved hjælp af Madames instruktioner, fået først eksporteret den og nu importeret den. Derefter har jeg været ved at plukke lidt i den gamle blogs indlæg, og har sat dem ind i starten af denne blog, så hvis du finder meget gamle indlæg med meget stor frekvens så er det altså derfor. For nu skal den anden forsvinde helt.

Marinemuseet i Karlskrona

Resten af ferien gik med stort set ingenting.
Gå lidt i skoven (forberedelse til Caminoen, husker i nok), læse, slappe af, kigge langt efter fuglene (de havde nemlig ikke fundet det mad vi havde lagt ud), finde spor og se på rådyr i haven.

Og så var vi lige en tur i Karlskrona, hvor jeg fik lokket manden med på marinemuseum. Vi var der også i sommers til et bil og båd nostalgi arrangement sammen med morbror og tante. Men da var manden skidt tilpas og blev udenfor i solen, mens jeg selv vandrede rundt derinde.

Denne gang var der gratis entre, og det har de indtil slutningen af april. Der er lige nu en særudstilling om den svenske oprustning i den kolde krig. Jeg nød, at han kunne lokkes med, men desværre var kameraet derhjemme, så billederne er fra i sommers.



Der er en hel sal med gallionsfigurer. Meget smukt.



Figurer i fuld størrelse.

Her små dukker som viser en benamputation. Uden bedøvelse.

Våben og maskiner var der mange af. Rigtig et museum for drenge og mænd.



Vinterferiens endeligt.

Så er vinterferien vist rigtig godt brugt.
8 dage i det sydsvenske var bestemt ikke at foragte.

Vi var så heldige at den ældste søn i familien havde tid til at aflægge os et besøg de første par dage. Og ikke nok med det, han havde også sin kæreste med, som vi ikke var blevet præsenteret for før. Der har han vist gjort sig et godt kup. Rigtig sød pige. Kun et problem. Hun snakker tysk. Og det er jeg og manden sgi nok ikke så gode til. Så det gik derudaf på dansk, svensk, engelsk og tysk. Sikke nogle sætninger jeg fik sat sammen ind i mellem.

Skovens dyr viste sig fra den gode side, så længe de unge mennesker var i huset. Den første morgen skulle de have sovet længe, men jeg var nødt til at vække dem kl 8, for der stod jo en elg, så de kunne se den fra køkkenvinduet. Og diverse rådyr stod i skoven og langs vejen, når vi var ude at køre, så de fik virkelig set nogle dyr. Det glæder mig.

Desværre var tiden med dem kort, for unge mennesker idag har jo så travlt. Men så blev der totalt afslapningsro i sommerhuset efterfølgende.

Samarbejde omkring det at piske flødeskum til hans fødselsdagslagkage.
Jo der er fremtid i de to.