Store beslutninger...

Så er det blevet hverdag igen. Har nu været hjemme i Danmark i en uges tid. Vasketøjet er ordnet og pakket til næste tur op til Sverige. Køleskabet fyldt op. Julen ved at være godt overstået, hvilket gjorde et lille indhug i køleskabet igen.

Og store beslutninger er taget.
Vi har taget vores hus fra mægler. Vi vil bare flytte til Sverige, så hurtigt som muligt, og nu er der gået 1½ år. Vi satte vores hus til salg i august 2009, og her 1½ år senere er vi overhovedet ikke i nærheden af en køber. Vi orker ikke at vente mere, så vil prøve at leje huset ud. Det er lidt vildt, for så er der jo pludselig en masse hvis... Hvad hvis de flytter før forventet, hvad hvis de splitter huset ad, hvad hvis der sker noget så vi er nødt til at være vicevært og sidder 800 km væk, hvad hvis det ikke løber rundt økonomisk...

Men nu skal det altså være. Vi vil bare så gerne videre. Så vi smøger ærmerne op og går igang med alle de ting der skal ordnes inden huset kan lejes ud. Altså når julen lige er overstået, ikk'.

Glædelig jul allesammen.

Ups og hovsa og så lige en opskrift.

Sad lige og opdagede, at jeg i det forrige indlæg havde glemt noget vigtigt. Vi bagte jo. Men fortalte jeg nogensinde hvad vi bagte i??? Eller gav jeg en opskrift på dem???

Vi har jo det smukkeste gamle hvide brændekomfur som bare er eminemt at arbejde ved. Ikke en eneste gang har vi haft tændt op i elkomfuret denne gang. Men hvorfor skulle vi også det. Totalt co2-neutral madlavning i små 3 uger. Spørg lige om samvittigheden er ren. Og der er andre end mig der kan finde nydelse ved sådant noget. Kanelsnegle, pepparkakor i forskellige faconer, grovbrød, landbrød, flutes, havregrynsbrød, eksploderende chokolademuffins, madmuffins. Jo der er blevet indtaget noget bagværk i denne ferie. Men sådan er det, når vi er her oppe om vinteren. Den er jo tændt alligevel.

Det der brændekomfur hedder et vedspis på svensk. Og da vi var ude og kigge på huse ved ejendomsmæglerne i området, undrede vi os grumme over hvad pokker det var. Det stod jo i alle salgsopstillingerne. Til sidst tog vi mod til os og fik spurgt en mægler. “Jo det er sådan en … I ved.” sagde han og stod og fægtede lidt med armene. Og jo vi vidste. For vi vidste jo at ved var brænde. Så måske var det… Ja vi kunne ikke rigtig komme på andre ideer efter hans fantastiske forklaring end at det måtte være en spisekrog i køkkenet lavet af træ. Nogle dage senere så vi så en opstilling, hvor der både var en vedspis og en elspis. Så var vi på den, og glædede os til vi skulle ud at se det første hus. Og hold op hvor vi grinede af os selv, da det gik op for os, hvad det var. Jo det danske sprog og det svenske sprog er ikke helt det samme.

Nå opskriften på de der pepparkakor stammer fra en reklameavis.

Pepparkaksdeg

• 150 g margarin
• 2,5 dl brun farin eller strösocker
• 3/4 dl ljus sirap
• 1 dl vatten
• 1 msk mald ingefära
• 1 msk mald kanel
• ½ tsk kryddnejlika
• 1½tsk bikarbonat (tror det er natron)
• 8-9 dl vete mjöl

Kristyr

• 4-5 dl florsocker
• 1 äggvita (jeg anbefaler pasteuriseret)
• et par dröppar citronsaft eller ättiksprit (hvad er attiksprit? jeg brugte cuba strawberry)

Kog sukker, sirup og vand. Lad margarinen smelte i blandingen. Lad det køle uden omrøring. Tilsæt krydderierne, bikarbonat og ca 7 dl mel. Resten bruges ved udrulning (som hedder utbakning på svensk). Stil dejen koldt natten over pakket i plastfolie. Dejen rulles ud med resten af melet, og det udstikkes figurer eller husdele. Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca 8 minutter, eller bare put dem ind i brændekomfuret og drej pladen hvert 3. minut indtil de har fået en jævn farve. Pisk ingredienserne til glasuren sammen, og dekorer kagerne.

Jeg var ved at fortælle nabokonen, at vi havde pisket rundt i hele Blekinge efter pasteuriseret æggehvide. Hvorfor, spurgte hun. Jamen salmonella og jeg ville ikke slå nogle mennesker ihjel. “Vi har ingen salmonella i Sverige.“ Er det virkelig rigtigt??? Anyone???

Julehygge med forhindringer.

Den sidste tirsdag i november tog vi herop. Halvsløj var jeg stadig, men jeg havde jo fri og ferie, så det måtte briste eller bære. Jeg nåede da også at blive rask efter 3 ugers sygdom. Så tag jer i agt for årets influenca, den trækker virkelig tænder ud.

Nå, men med i bagagen var jo ca halvdelen af vore julepynt. Huset heroppe i skoven er jo ikke så stort, så vi havde fået samlet rigeligt julepynt sammen efterhånden. En del er blevet sat op derhjemme, og det skal bare kasseres efter jul. Næste år forventer vi nemlig at bo her oppe i det lille hus, uanset hvad det kommer til at koste os. Nu skal det altså være.

Nå det var det julepynt jeg kom fra igen. Det blev jo pakket ud, eller noget af det, for vi skulle jo hverken have træ eller nisselandskab. Men inden jeg havde set mig om, så havde vi en stor buket grene inde som skulle pyntes. Og nisselandskab…

Men i år er nisselandskabet virkelig svenskt inspireret. Jeg samlede lige reklameaviserne fra de første par butikbesøg for at have lidt læsestof. Og deri var jo den ene opskrift efter den anden på pepparkakor og huse deraf. Sådan nogle skulle vi selvfølgelig lave.

Men hvor finder man pasteuriserede æggehvider til glasuren/kristyren??? Det finder man slet ikke. 4-5 butikker fordelt over 60 km og der var stadig ingen pasteuriserede æggehvider. Tilsidst fandt vi tilfældigvis købmanden inde hos Ica Maxi i Ronneby. Dem af jer der har været i en Ica Maxi ved det er et stor supermarked med alt hvad hjertet kan begære. Og det de ikke har det kan de åbenbart skaffe. Han ringede lige til bageren i bagbutikken, om de ikke havde nogle. Hun hentede en bøtte i delikatessen og forsvandt igen, for så at komme drønende tilbage med bøtten fyldt til randen og med en pris på der sagde 5 skr. Se det er service.

Og husene blev fine. Og lige så stille indfandt julestemningen sig.

Så går det den forkerte vej

De sidste dage i en ferie drøner altid afsted. Der skal ordnes og rengøres, pakkes og handles, men indtil nu strækker vi den. Har været i Ronneby og handle lidt der skal med hjem (ekstrajulegave til niecen), hentet brænde ind til de næste par dage og om lidt vil jeg gå ud og kigge på det foderbrædt, som vi fandt i skuret, om vi kan få det til at fungere. Det kan nemlig rumme mange frø, når vi kører. Og så skal julen pakkes ned i morgen, for det gider jeg bare ikke se på til februar, når vi kommer her op igen. Vi kører nemlig fredag, men er først hjemme søndag, hvor min far står klar med varm mad.

De sidste par dage har ellers været indholdsrige. Vi har igen set en elg. Denne gang en etårig elgtyr, som lige havde fundet sig noget godt mad i kanten af vejen. Så vi havde da næsten kørt på den. Altså næsten og næsten ikk…

Igår måtte jeg panik panik ringe op til naboen, om de ikke kunne kigge ned til os med en traktor ovre fra sønnen af. Vi skulle lige til at køre og så siger jeg “se inde i haven alle de træer der er lagt ned pga sne.” Og manden kiggede, mens han lige så stille listede bilen ud i grøften. UPS. Godt det kun var min fars bil og ikke min egen. Og 5-10 minutter efter stod den på vejen igen klar til at køre på skosålsshopping.

På vejen hjem siger manden så “vi kører den her vej, for jeg har en aftale med elgen, den står her når vi kommer forbi.” 2 km længere fremme siger han “Rådyr!!!!” og peger ud i mørket. Jamen hvornår er bambi blevet til en helge, spørger jeg bare. Og elgen, ja den havde vist lige glemt deres aftale. Men man kan jo heller ikke forvente at se dem hver dag.

Hvorfor Sverige?

Mange har spurgt os “hvad vil i dog i Sverige?” Og så kommer alle deres fordomme lige på bordet. Tænk lige efter. Har du ikke også et par fordomme om Sverige og svenskere, du lige skal have luftet???

Vores hus ligger jo midt i skoven og vi nyder det. Den fantastiske ro der falder på os, når vi er her. Ja jeg ved godt, at nogle så snakker om feriemagi, men vi er sikre på, at vi kan overføre det til hverdagen. Historien bag hvorfor skal i nok få en anden dag. Men dagens blog handler bestemt også om hvorfor.

Idag gik jeg en lille tur ned til jægernes bålplads. Dernede var der en mindre motorvej af spor i sneen. Der havde gået så mange rådyr, så det var en ren fryd at gå der i sneen. Vide at lige om lidt kom der nok en springende, fordi jeg havde forskrækket den. Eller at jeg kan gå derned i morgen tidlig og være næsten sikker på at se dem.

Dagen efter vi kom herop denne gang, sad vi og skulle til at have frokost. Pludselig så jeg en elgko og 2 kalve gå lige uden for vores have. Lige i skoven bagved haven, så vi kunne sidde oppe i køkkenet og se dem. Åhh jeg bliver helt åndeløs, når skovens konge viser sig for mig.

Og ham her har vi også flittigt besøg af i haven. Her sidder han på vores telefonmast.

Hakki hak spæt aka Søren spætte aka Stor flagspætte.

3 positive ting.

Vi sidder her i vores svenske hus og slapper af og nyder livet. Det kan nogle gange give nogle dejlige lange samtaler. Andre gange fordyber vi os i hver sin computer. Idag sad jeg og lurede på en blog, Flo’s Diner, hvor hun har fundet 3 positive ting om dagen.

Så jeg spørger manden om han har oplevet 3 positive ting idag:

“Jeg har set spætten, jeg har lige spist kage og jeg har været sammen med dig.”

Spørg lige om han fik et ordentligt smækkys…

Sverigestossen og hendes frirum.

Så sidder jeg her igen. I min blå og hvidstribede Ikea-chaiselong. Kakkelovnen buldrer og juletræet udenfor har fået lys på. Hyggen spreder sig, og roen forplanter sig langt ind i sindet.

Vi elsker det. Vi elsker dette hus, denne skov, dyrene omkring os og roen.

Ja vi kunne sikkert finde roen på Bækgaard, men vi er nået til en skillevej i vores liv. Vi vil opleve noget andet, udfordre os selv, og leve livet mens vi er unge.

Nå, jeg holder her for nu, men ihvertfald velkommen til mit frirum.